For nylig kom der endelig afklaring omkring tilskudsmuligheder ved gentilplantning efter stormfald, og mange jordbrugere og skovejere står nu med overvejelser om, hvordan deres skovfaldsarealer skal gentilplantes.
I den forbindelse er der god hjælp at hente hos Aarestrup Planteskole ved Karup. Planteskolens kernekompetence ligger nemlig inden for planteproduktion samt rådgivning og projektudførelse af beplantninger, herunder gentilplantning efter stormfald, som blev aktuelt under sidste års stormfald - og også stormfaldene i 2005 og 2009.
- Vores virksomhedskoncept er ret unikt, nemlig fra frø til færdig skov med egne planter, maskiner og mandskab. Det vil sige hele processen fra produktion af planter til projektrådgivning, vurdering af tilskudsmuligheder og gennemførelse af projekter, siger Esper Thygesen fra salg og rådgivning på Aarestrup Planteskole, der er en privatejet virksomhed med mere end 30 års erfaring.
Virksomheden producerer 5,5 millioner planter om året på godt 100 ha ved Karup i Midtjylland. Produktionen svarer til tilplantning af cirka 1.500 ha skov og juletræer om året.
Desuden udfører man blandt andet gentilplantning af skov efter stormfald, skovrejsning, juletræsplantninger, vildtbeplantninger, produktionsskov, læplantning og energiskov. Alt udføres med egen maskinpark og egne medarbejdere. Ved tilskudsprojekter tilbyder man at stå for både selve ansøgningen, den løbende myndighedskontakt og GPS-arealmåling.
- Flere af vore kunder har både tid og mulighed for at udføre noget af det praktiske arbejde selv. Her laver vi en detailberegning af projektets delopgaver, så ejeren kan vurdere, hvor han får mest ud af egen indsats i projektet. Nogle vil gerne plante selv og får tilbud om at låne én af vores markplantemaskiner, siger Esper Thygesen.
Kunderne er private lodsejere, landmænd og skovejendomme samt virksomheder og offentlige skove.
Tilskud efter stormfald
- De fleste skovejere er helt beviste om, at gennemtænkt kvalitetsskov og natur på flere måder er et aktiv for både ejer og dyreliv. I den aktuelle situation har de fleste stormfaldsramte skovejere dog fokus på hurtig gentilplantning, så den nye plantning kommer godt i gang inden ukrudt og uønsket opvækst får fat, siger Esper Thygesen og kommer ind på mulighederne for tilskud efter stormfald.
Det er en betingelse for at kunne søge om tilskud til gentilplantning, at man har tegnet en basisforsikring mod stormfald (inden 31. august 2001 eller senest seks måneder efter ejerskifte), og at skovejeren har anmeldt stormfaldet til sit forsikringsselskab inden den 15. marts 2014.
Der kan søges om tilskud til oprydning og gentilplantning af den væltede eller knækkede skov. Tilskuddet dækker stormfald i et omfang svarende til, hvad der i fredskov udløser pligt til at gentilplante. Stormrådet yder kun tilskud til fladefald på mindst 0,5 ha for den enkelte skov, og der ydes ikke tilskud til et grundareal svarende til 1/60 af skovens bevoksede areal. I tilskudsordningen er der krav til træartsvalg, -fordeling og plantetal.
Næste frist for indberetning er den 1. februar 2015, hvor der skal være indsendt en mere detaljeret ansøgning, og hvor der for større arealer over fem ha skal være både kort og tilplantningsplan for de enkelte delarealer. Tilskud udbetales i to rater. Første rate vedrører oprydning af arealerne, som skovejeren får samtidig med, at han modtager tilsagnsbrevet. Anden rate af tilskuddet, som vedrører udgifter til gentilplantning, får man i takt med, at gentilplantningen er gennemført.
Mange overvejelser
Gentilplantningen udløser mange nye overvejelser.
- Kulturmodel og plantevalg afhænger af ejerens ønsker og mål med den nye skov, og hvilke planter der er egnede på stedet. Er der søgt tilskud til gentilplantningen, skal plantevalg og plan være nøje afstemt efter vejledningen. Plantes der uden tilskud, er der frie hænder med hensyn til metode og plantearter, understreger Esper Thygesen.
Gentilplantning med for eksempel hybridlærk og gran er ifølge Esper Thygesen en startsikker og hurtig kultur. Sitkagran, rødgran og douglasgran producerer højt betalt gavntræ. Lærk indplantes i bælter for at få kulturen hurtigt i gang. Lærk tyndes før gran - ofte med overskud - og på længere sigt vil lærk være med til at stabilisere granerne og nedsætte risikoen for stormfald.
Skovfyr bruges også en del i stormfaldsplantningerne, da den i tilskudssammenhæng regnes for både hjemmehørende og robust. Skovfyr er også velegnet på frostudsatte og tørre lokaliteter og er fin som indblanding med løvtræer og pionertræ for mere frostfølsomme nåletræsarter.
- Når vi planter løvtræer, er eg og bøg ofte hovedtræarterne, som støttes af pionertræer som lærk, skovfyr eller birk. Som indblanding bruger vi blandt andet arter som lind, avnbøg og ahorn. Yderst langs spor og lysninger plantes buske af for eksempel skovæble, hassel, gedeblad og andre, siger Esper Thygesen.
- Hvordan man gentilplanter et stormfaldsareal bedst og billigst vurderes i samråd med ejeren. På arealer med relativt få opvæltede stød kan vi ofte grovknuse eller blot lave punktbearbejdning til håndplantning. Ved grovknusning slås topender, småstubbe og grene i småstykker, så man kan færdes på arealet. Er der mange og store opvæltede stød kan man vælge at fjerne de største inden grovknusning, siger Esper Thygesen.
Plantning af større arealer udføres med en skovplantemaskine, som grubber, opriller og planter i én og samme arbejdsgang.
- Vores skovmaskinplantnings system blev udviklet for flere år siden og har gennem årene tilplantet mange hundrede hektar skov og stormfaldsarealer, siger Esper Thygesen.
På mindre arealer og områder med overstandere laver man punktbearbejdning med et stort bor, som løsner jorden ned i dybden og fjerner græs, førne og grene i et område til hver plante. Det betyder at håndplantning bliver både lettere og bedre, og planterne står i et rent mineraljordsområde og får gode betingelser for en god start.
claw
