For at kunne købe afgiftsfri handelsgødning og modtage husdyrgødning skal du huske at tilmelde din virksomhed til Register for Gødningsregnskab senest 31. juli 2018.

Hvis din virksomhed ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, må du ikke købe eller modtage gødning i planperioden 2017/2018, som løber frem til 31. juli 2018.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Hvis din virksomhed allerede er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du ikke tilmelde virksomheden igen.

For at tilmelde din virksomhed i perioden 1. august 2017 til 31. juli 2018 skal virksomheden have en årlig momspligtig omsætning fra salg inden for planteavl, husdyravl eller skovbrug på mindst 20.000 kr., og samtidig skal du opfylde et af nedenstående kriterier:

- Du er blevet (eller når at blive) ejer af en nystartet virksomhed, og betalingsrettighederne til landbrugsjord eller dyrehold er flyttet over til det nye CVR-nr.

- Du har ændret din virksomhed, så din virksomhed har fået et nyt CVR-nr., og betalingsrettighederne til landbrugsjord eller dyrehold er flyttet over til det nye CVR-nr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Du er blevet bobestyrer for et døds-, konkursbo eller brugeligt pant med et tilknyttet SE-nummer.

Hvordan?

Derudover har du pligt til at tilmelde din virksomhed til Register for Gødningsregnskab i perioden 1. august 2017 til 31. juli 2018, hvis virksomhedens årlige momspligtige omsætning fra salg inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf er over 50.000 kr. ? og virksomheden samtidig:

- har en samlet husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold, der udgør mere end 1 t kvælstof, eller

- har et antal af husdyr, der overstiger et antal dyr, der tilsammen producerer gødning med et samlet kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. ha, eller

- modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning inden for planperioden 2017/2018.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du tilmelder din virksomhed til Register for Gødningsregnskab ved at logge på Tast selv-service og benytte skemaet "Register for Gødningsregnskab"

Du skal være opmærksom på, at vi ved tilmeldingen vurderer, om din virksomhed har muligheden for at opretholde en momspligtig omsætning fra salg inden for landbrugsaktiviteter på basis af oplysninger fra Det Centrale Husdyrregister (CHR), Det Generelle Landbrugsregister (GLR) og din eventuelle ansøgning.