Formanden for Frie Bønder Levende Land, Hans Jørgen Nygaard, advarer i en henvendelse til Folketingets Fødevareudvalg mod fødevareminister Dan Jørgensens (S) forslag til at ændre "Lov om landbrugsejendomme", så der bliver udvidet adgang for selskaber til at erhverve landbrugsejendomme, ligesom lovændringen ophæver reglerne om fortrinsstilling for eksisterende nabojordbrug til suppleringsjord.
Hans Jørgen Nygaard peger blandt andet på, at landbrugets gæld er på mindst 350 milliarder kroner, og at man "for det beløb kunne købe 700 Joint Strike Fighters":
- Hvis kreditforeninger og banker må opgive at se deres penge igen, vil nogle af dem gå ned - måske en af de store - medmindre staten redder dem over skatten. Det bliver svært, især når renten stiger, forklarer formanden for Frie Bønder Levende Land (FBLL).
Himmelflugt fortsætter
Han erkender, at "landbrugsgælden er skabt af uforsigtige landmænd, pengeinstitutters og brancheforeningens ikke altid gennemtænkte rådgivning". Samtidig peger han også på en landbrugs- og skattepolitik, som har øget priserne på jord:
- Jordprisernes himmelflugt omsættes til kapitalflugt fra landbruget, når et landbrug sælges. Næsten halvdelen af landbrugsgælden skyldes ifølge Natur- og Landbrugskommissionen denne "nettolåneoptagelse i forbindelse med ejerskifte." De seneste danske regeringer har været enige med hinanden om, pengene ikke skal hentes fra skatteydere, men fra danske eller udenlandske aktieselskaber, kapitalfonde, siger Hans Jørgen Nygaard.
Han opfatter lovændringen som en sikring af, "at landmænd ikke står i vejen for investorer i landbrug".
Ingen fortrinsstilling
Han henviser blandt andet til, at små landmænd ikke længere får "fortrinsstilling" til naboens jord, hvis naboen gerne vil sælge den:
- Den lille landmands interesse i at få lidt mere jord, der grænser op til hans egen jord, må i følge lovforslaget ikke stå i vejen for det store aktieselskabs interesse i at købe jord, hvor som helst det kan. For det andet skal landmanden i et eventuelt aktieselskab ikke længere have bestemmende indflydelse. Antagelsen er, at en investor vil se sig om efter noget andet at sætte sine penge i, hvis ikke han kan bestemme, hvorledes landbrugsbedriften skal drives, skriver FBLL.
Stort er godt?
Han noterer skarpt, at forslaget "bygger på en forbløffende tillid til, at stort er godt, og at økonomer og jurister er bedre til at lede landbrug end landmænd":
- Det er taget direkte fra et afsnit i Natur- og Landbrugskommissionens rapport fra sidste år. Afsnittet hedder "Fjernelse af landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse." Af kommissionens 12 medlemmer var flertallet økonomer eller jurister. Et enkelt medlem var landmand, forklarer Hans Jørgen Nygaard, der understreger, at tab af kapital fra landbruget i forbindelse med ejerskifte er den vigtigste årsag til den store landbrugsgæld:
- Lovforslaget opmuntrer netop til spekulation i stigning og fald i priser på jord, fordi investorers interesse i landbrug først og fremmest er udsigten til at realisere kapitalgevinster. Spekulation i jordhandel og risiko for endnu større landbrugsgæld forhindres derfor ikke ved ministerens forslag.
Spekulationsobjekt
I stedet foreslår Hans Jørgen Nygaard, at jord ikke skal betragtes som "et spekulationsobjekt", men "som den begrænsede ressource, jord vitterligt er":
- En sådan forståelse lå til grund for jordbrugslovgivning i dansk landbrugs storhedstid i begyndelsen af det 20. århundrede. I betragtning af landbrugsgældens størrelse burde regeringen have genovervejet det tilgrundliggende spørgsmål om ejerskab af jord. I det mindste kunne regeringen have genoplivet tanken om en statslig jordbrugerfond. En sådan fond kunne købe fallerede landbrugsejendomme og udstykke og forpagte dem til unge landmænd, der så kunne købe ejendommen af fonden, når fonden og han eller hun har set, at han eller hun magter opgaven. I modsætning til aktieselskaber og kapitalfonde behøver en jordbrugerfond ikke at se sig om efter fortjeneste ved salg af et landbrug, fastslår formanden for FBLL.
Mistillid til statseje
Et Fødevareministerielt udvalg beskrev ifølge FBLL i august 2001 hvordan en statslig jordbrugerfond kunne se ud, men efter regeringsskiftet i november samme år blev fonden ikke til noget.
- De borgerlige partiers modstand byggede på mistillid til statseje, herunder statseje af jord. I Danmark udgør statsejet jord cirka fem procent af landets areal. I USA er det cirka 28 procent. Det bliver ikke nemt at demontere den bombe under Danmarks økonomi, som landbrugsgælden er. Men det vil være uheldigt, hvis Folketinget af ideologiske grunde udelukker en rationel måde at gøre det på, slutter henvendelsen fra formanden for FBLL Hans Jørgen Nygaard
