Fremtidens mad kan holde sig i årevis

Forskere har fundet et naturligt stof, der kan ødelægge de bakterier, der får maden til at rådne.

Sur mælk og råddent kød hører måske fortiden til, efter forskere har opdaget et stof, der ødelægger den bakterie, som får kød, fisk, æg og mejeriprodukter til at gå i forrådnelse. 

De nyopdagede konserveringsmiddel er en anti-bakteriel peptid - det vil sige en kortere kæde af aminosyrer - kaldet bisin. Stoffet kan forlænge levetiden på fødevarer med flere år, skriver Daily Mail ifølge ing.dk. Bisin vil desuden også kunne præservere åbne flasker med vin og salatdressing, nævnes det i artiklen. 

Bisin optræder naturligt i visse typer uskadelige bakterier, og det forhindrer dødelige bakterier som listeria, salmonella og E-coli i at formere sig. 

Forskerne, der arbejder ved universitetet i Minnesota har patenteret stoffet, og de er i dialog med fødevareproducenter. De første produkter med bisin forventes at være på markedet inden for tre år.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke