Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Fremtidens landmand er en kvinde fra byen

Af Erik Suhr - 14. jan. 2018 KL. 08:00

Forstander på Kalø Økologiske Landbrugsskole, Morten Erbs, mener, at der er et opbrud på vej i dansk landbrug.

På Kalø Økologiske Landbrugsskole ser de lidt anderledes på fremtiden for dansk landbrug, end på mange andre landbrugsskoler.

Hvor flere andre landbrugsskoler har skarpt fokus på at uddanne landmænd, som er specialiseret i at producere svin, mælk eller korn på marken. Landmændene dygtiggør sig inden for en snæver ramme, og bliver verdensmestre i produktionsprocessen. Men det er ikke nok, mener forstander for Kalø Økologiske Landbrugsskole, Morten Erbs.

- Der uddannes rigtigt mange, som bliver dygtige til at producere fødevarer indenfor en snæver afgrænsning. Men der mangler en basal forståelse af, hvad forbrugerne egentlig ønsker. Og det er blandt andet det, vi arbejder hårdt på at give vores elever, siger Morten Erbs.

Med cirka 150 elever fordelt på forskellige årgange, underviser Kalø Økologiske Landbrugsskole eleverne på en lidt anderledes måde, end de andre landbrugsskoler. Eleverne bliver meget tidligt i deres uddannelse konfronteret med forbrugerne og de krav, de stiller.

- Fra vores synspunkt er det virkelig vigtigt, at fremtidens landmænd bliver bevidste om, hvorfor de egentlig er der. Og det handler i høj grad om, at synliggøre, at det er forbrugerne og forbrugernes efterspørgsel, der afgør, hvad landmændene skal producere, siger Morten Erbs og sender i samme åndedrag en stilpille afsted mod det konventionelle landbrug og andelsbevægelsen.

- Den bevidsthed er ikke altid til stede hos de traditionelle landmænd. De er blevet opdraget og uddannet til at producere varer indenfor den kvalitet, som andelsselskaberne kræver. Svin af en hvis størrelse, korn med et stabilt højt proteinindhold og så videre. Råvarer, som Arla, Danish Crown og de andre andelsselskaber forarbejder og sælger videre i strengt standardiserede rammer. Og det er vi bare nødt til at komme ud over, hvis vi skal tænke en mere fornuftig fremtid ind i det, at være ung landmand, siger han.

Forstanderen understreger dog, at hans udsagn ikke skal ses som en kritik af de øvrige danske landbrugsskoler.

- Det er vigtigt for mig at sige, at de andre landbrugsskoler gør et virkelig godt stykke arbejde. Så det er ikke der, skoen trykker i min bog, siger Morten Erbs.

Det er blandt andet den kultur, andelsbevægelsen har opdyrket hos de danske landmænd.

- Andelsbevægelsen har både været god og dårlig for de danske landmænd. God, forstået på den måde, at det i begyndelsen sikrede, at landmændene fik rimelige priser for deres varer. Dårlig, fordi landmænd og fødevareproducenter koncentrerer sig udelukkende om at levere de råvarer, som andelsselskaberne efterspørger. Det fjerner fokus fra forbrugerne, og det er en af de store fejl som jeg ser det. Fødevareproduktion skal være i tråd med forbrugernes ønsker og efterspørgsel. Og det kræver en tæt kontakt og dialog, siger Morten Erbs.

Opgør med forestillinger

Der skal, ifølge Morten Erbs, gøres op med den klassiske landmandstankegang om, at man skal producere mest muligt med færrest mulige omkostninger. For strukturudviklingen gør det ekstremt svært for en ung landmand overhovedet at etablere sig i erhvervet.

- Strukturudviklingen går hurtigere end prisudviklingen. Hvilket betyder, at man som konventionel landmand skal have flere hektar, større stalde, flere svin og flere malkekøer for at skabe et nogenlunde fornuftigt overskud. Og det koster mange penge, at bygge et produktionsanlæg op. Især for unge landmænd, som gerne vil etablere sig, siger Morten Erbs.

Ifølge forstanderen er der brug for et opgør med den klassiske opfattelse af, at landbrug skal blive større og større. I stedet skal landmændene blive bedre til at lytte til forbrugerne, og være parat til at producere det, som forbrugerne efterspørger.

Fremtidens landmand

Direkte adspurgt karakteriserer forstanderen fremtidens landmand som en noget anderledes persontype, end man tidligere har været vant til.

- I fremtiden vil vi se flere kvinder i erhvervet. Mange flere. De har ikke den samme tilknytning til landbruget, som ellers har været normalt i mange mange år. Flere af dem har en længere uddannelse bag dem, før de begynder at uddanne sig som landmænd. Og så kommer mange af dem fra de store byer, og deres indgang til landbrug handler i høj grad om idealer om god, bæredygtig fødevareproduktion, siger Morten Erbs.

Ifølge forstanderen er der brug for et ændret fokus. Både fra de unge landmænd, men også fra det omkringliggende samfund.

- Der er ingen sammenhæng mellem succes og størrelsen på bedriften. Det handler udelukkende om status i traditionel forstand. Og der tror jeg faktisk, at kvinderne har en anden tilgang til det, at være landmand og fødevareproducent end flere af de unge mænd på de danske landbrugsskoler, siger Morten Erbs.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame