På DFAs generalforsamling i Brædstrup fik de 180 tilmeldte netværk og noget at tænke over i form af spændende en konference. Blandt andet gav Troels Toft, sektordirektør i Seges planter et indlæg om fremtiden for glyfosat i Europa.
I november 2017 blev godkendelsen af glyfosat efter megen politisk polemik forlænget i fem år, trods store politiske og følelsesmæssige udfordringer.
- Vi kan takke ét tysk forbundsmedlems enegang for den fortsatte godkendelse af glyfosat. Videnskaben sejrede over følelserne. Men jo mere vi arbejder med sagen, jo mere dunkelt bliver det, indledte Troels Toft sit indlæg på konferencen. Uanset hvordan det går, så er debatten begyndelsen til enden for glyfosat, i den form vi bruger det i dag. Ingen tvivl om at forbruget skal ned på verdensplan, slog sektordirektøren fast.
Miljøet vælter, hvis glyfosat forbydes
Glyfosat er et unikt produkt. Det er verdens mest brugte og undersøgte aktivstof. Forskere har svært ved at finde et andet ukrudtsmiddel, der har så positiv en miljøprofil. Glyfosat er også krumtappen i de pløjefri dyrkningssystemer, som betyder meget for kulstofindholdet i jorden.
- Hvis det lykkes at få glyfosat forbudt, så vælter miljøet. Rent klimamæssigt er det fuldstændigt tåbeligt at skifte glyfosat ud med jern og diesel, sagde Trols Toft. Han gav et eksempel på, hvordan hele den danske lovgivning omkring efterafgrøder er bygget op om muligheden for at bruge glyfosat som ukrudtsbekæmpelse.
Regnorme ville vælge glyfosat
Hvis glyfosat forbydes, skal sædskiftet gentænkes. Hvis der kommer en begrænset godkendelse skal landbruget forvente, at sprøjtning før høst og konsumafgrøder nok ikke bliver tilladt, og det vil kræve en anden og dyrere indsats i marken. Rester i fødevarer gør forbrugerne utrygge. Men der var dog hos Troels Toft ingen tvivl:
- Hvis regnorme skal vælge mellem glyfosat og stubharvninger, vil de vælge glyfosat.
På generalforsamlingen blev Jesper Brunshøj valgt ind som nyt medlem i bestyrelsen. Desuden kunne formanden Jytte Rosenmaj meddele at DFA indfører ny politik på medlemskontingentet, der har været uændret i 10 år. Det høje aktivitetsniveau kræver en stigning, hvilket primært vil komme på landbrugsmedlemmer, som fremover får øget kontingent afhængigt af antal ansatte.
