Hvis man som landmand bliver part i en sag om vand- eller jordforurening, står man over for et omfattende lov- og regelkompleks, der er tæt på uigennemskueligt for ikke-jurister. Derfor opfordrer landskonsulent Sten W. Laursen, Seges til at alliere sig med eksperter undervejs, hvis man vælger at konfrontere miljømyndighederne i sagen.
Til trods for at ikke to sager er ens, kan han dog godt fremhæve et par centrale konklusioner af Jordforureningsloven:
? Myndighederne kan give en forurener påbud om at fremkomme med de nødvendige oplysninger til at afhjælpe eller forebygge en eventuel forurening. Påbuddet kan også omfatte prøveudtagning og analyser med det formål at bestemme årsager, virkning og omfang af forureningen. Denne regel gælder dog ikke, hvis den mulige forurening er ophørt før 1. januar 1992.
? Vidneudsagn (fra den formodede forurener og andre) kan som historisk materiale kombineres med symptomerne på forureningen, og sammen er disse to elementer holdbar dokumentation.
? Maskinstationer kan i sig selv begrunde miljøundersøgelser, da de ofte (historisk) har udledt pesticider fra vaskepladser og kemikalier fra aktiviteter som smøring, rensning og tankning.
Spørg om paragraffer
Men hvilke kort har en potentielt forurenende landmand så at spille med? Sten W. Laursen nævner et par forholdsregler:
- Man skal altid spørge, hvilken lovmæssig baggrund - altså hvilke paragraffer - myndighederne har støtte i. Så kan man bagefter kontakte en jurist i sit rådgivningscenter og få en vurdering af påbuddet og dets holdbarhed.
Han peger også på den mulighed at inddrage en ekspert i jord og vand, for eksempel en hydrogeolog, som kan gennemskue påstande om forureningens spredning. Hvis det efter en påbudt undersøgelse viser sig, at der ingen forurening er - eller at landmanden ikke kan drages til ansvar for den - skal miljømyndigheden betale omkostningerne til undersøgelsen.
Rimelige undersøgelser
Derudover peger Seges-rådgiveren på det såkaldte proportionalitetsprincip:
- Undersøgelsens omfang skal stå mål med forureningens størrelse. Det kan for eksempel betyde, at arbejdet skal foregå i etaper, med en indledende pilotundersøgelse. Er der så noget at komme efter, kan man gå videre med at kortlægge, hvor stort det er, siger Sten W. Laursen.
Hvis en sag går helt i hårdknude, kan landmanden gå til domstolene med den. Det kræver selvsagt juridisk bistand.
- Og her er en retshjælpsforsikring alle pengene værd, fastslår Sten W. Laursen.
