Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Forstander på Bygholm Landbrugsskole stopper

Af MAN - 21. dec. 2018 KL. 12:13

Forstander Kaj Aage Højgaard har valgt at opsige sin stilling for at søge nye veje og udfordringer.

Bygholm Landbrugsskole ved Horsens må sige farvel til skolens forstander Kaj Aage Højgaard, der efter eget ønske fratræder sin stilling med udgangen af 2018.

Kaj Aage Højgaard har været ansat på Bygholm Landbrugsskole siden 1995, først som lærer i fem år, dernæst som viceforstander og uddannelseschef i fire år og senest som forstander i knap 14 år. Ansættelsen på Bygholm Landbrugsskole har kun været afbrudt af otte måneders ansættelse som uddannelsesleder ved Hansenberg i Kolding i 2004.

Kaj Aage Højgaard ønsker efter mange år på Bygholm nu at søge videre mod nye mål og udfordringer. Han kender endnu ikke sine planer for fremtiden.

Bestyrelsen meddeler, at man har besluttet at igangsætte en proces med henblik på at besætte stillingen med en ny forstander i løbet af foråret 2019.

Indtil stillingen er besat, er Uddannelseschef Lotte Bidstrup Ipsen konstitueret forstander på Bygholm Landbrugsskole.

Der afholdes afskedsreception for Kaj Aage Højgaard fredag d. 25. januar 2019.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame