Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Forskere: Sprøjtemidler langt under grænseværdier

Af dals - 27. dec. 2017 KL. 08:32

Restkoncentrationer fra spøjtemidler i en almindelig gennemsnitskost ligger langt under det dagligt acceptable niveau, viser undersøgelse.

Forskere har kigget på restkoncentrationer af sprøjtemidler i en typisk danskers kost og konkluderer, at indholdete er langt under det acceptable niveau.

Et nyt studie præsenterer andelen og betydningen af de samlede rester af sprøjtemidler, der findes i en gennemsnitlig dansk kost-sammensætning.

Studiet er baseret på danske landmænds faktiske brug af sprøjtemidler og er gennemført af Martin Larsson, Bayer A/S sammen med Nina Cedergren, forsker ved Københavns Universitet.

Studiet er publiceret i det toksikologiske tidskrift Food & Chemicals Toxicology fra forlaget Elsevier.

Ganske få rester

Studiets viser ifølge forskerne, at med en typisk dansk kostsammensætning indtager en voksen dansker 16 procent af, hvad der er dagligt acceptabelt og sikkert at indtage af rester af sprøjtemidler.

Udregningen er foretaget ud fra samme kostsammensætning, som Fødevarestyrelsen anvender og procentsatsen er udregnet på baggrund af ADI - Acceptable Daily Intake, som en faktor, de danske myndigheder beregner sikkerhed ved sprøjtemidler ud fra.

Forskerne sammenligner mængden med af alkohol i vin og gør opmærksom på, at det svarer til at drikke et glas rødvin hvert syvende år.

- Denne samlede lave andel giver ikke anledning til sundhedsmæssig bekymring hverken i relation til et enkelt sprøjtemiddel eller for den samlede sum af sprøjtemidler, den såkaldte cocktaileffekt, konkluderer de.

Naturen kan være farlig

De sammenholder desuden med indholdet af naturlige svampetoksiner (giftstoffer) i blandt andet korn, som man ikke helt kan undgå, men som kan behandles med sprøjtemidler.

Summen af tre forskellige naturlige svampetoksiner i bare fire afgrøder (hvede, rug, havre og majs) er 24 procent af det tolerable daglige indtag (TDI), som kan sammenlignes med ADI for rester af sprøjtemidler i fødevarer. Man er således tættere på grænsen for svampetoksiner end for sprøjtemidler. Begge dele er dog langt under et niveau, som bør give anledning til bekymring, mener forskerne.

Samme resultat

Fødevarestyrelsen gennemførte i 2015 en stikprøvekontrol for at undersøge den samlede eksponering af rester af sprøjtemidler i kost-sammensætningen. Metoden var forskellig fra det nye studie, men resultatet er det samme.

Det nye studie tager udgangspunkt i de sprøjtejournaler, som alle danske landmænd hvert år indberetter elektronisk til Miljøstyrelsen. Lignende studier har hidtil været baseret på stikprøver.

De anvendte sprøjtejournaler er fra 2013 og 2014 og danner grundlag for de danske fødevarer i kost-sammensætningen. For de importerede fødevarervarer er der anvendt stikprøvedata fra Fødevarestyrelsen.

De anvendte data er sammenholdt med en europæisk database, som indeholder restkoncentrations-data for alle godkendte sprøjtemidler i EU.

Worst case

De europæiske målinger er foretaget efter brug af den maksimale dosis af et sprøjtemiddel, der er anvendt så sent som muligt i afgrødens vækst. Det vil sige "worst-case"-doseringer, da jo højere dosis jo senere betyder større restkoncentrationer.

Den godkendte og anvendte dosis i Danmark er ofte betydeligt lavere end i resten af Europa. Det tager studiet højde for, men da landmændene - både danske og udenlandske - sprøjter deres marker tidligere end det seneste mulige (worst-case) tidspunkt afhængigt af blandt andet afgrødetype og vejrforhold, er restkoncentrationerne lavere i praksis end i studiet.

Derfor kan det ifølge forskerne med stor sandsynlighed konkluderes, at resultatet er endnu bedre end studiet viser - at en voksen dansker indtager mindre end 16 procent af, hvad der er dagligt acceptabelt og sikkert at indtage af rester af sprøjtemidler.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame