Af Tine Kortenbach, freelance journalist

Er der forskel på økologiske og konventionelle planter?

Det spørgsmål har mange stillet sig, og nu er der et videnskabeligt svar på det. Forskerne har nemlig målt systematiske forskelle. De kan entydigt afgøre, om en plante har været dyrket med kunstgødning eller med husdyrgødning og kompost, som anvendes i økologisk jordbrug. De nye forskningsresultater blev fremlagt på en konference om fødevareautenticitet på Axelborg den 9. februar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det internationale Center for Forskning i Økologiske Jordbrug og Fødevaresystemer har siden 2007 koordineret et projekt kaldet OrgTrace. Her arbejder forskere fra Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Århus Universitet sammen om at studere sammenhængen mellem den måde, planterne dyrkes på, og sundhedseffekter af de dyrkede produkter.

Gennem to år er en lang række almindelige landbrugs- og havebrugsplanter blevet dyrket i tre forskellige systemer, nemlig konventionel, økologisk og biodynamisk. I det konventionelle system bruges kunstgødning og pesticider. Begge dele er bandlyst i økologisk drift, som i stedet for kunstgødning bruger naturgødning, grøngødning og kvælstoffikserende afgrøder. Det biodynamiske system er en form for økologi, hvor reglerne er endnu strengere, for eksempel skal 100 procent af husdyrgødningen være økologisk, og der må tilføres mindre end i den økologiske drift. Forsøgene blev udført på fire forskellige lokaliteter rundt i hele landet, så man også kan undersøge effekten af dyrkningsstedet.

Ikke sundere

De første resultater fra undersøgelsen blev publiceret for kort tid siden. Det gav anledning til en del opmærksomhed i pressen, da forskerne meldte ud, at økologiske grøntsager ikke generelt er rigere på sundhedsfremmende stoffer end de konventionelle.

Nu er der flere resultater på vej. Forskerne en nemlig i færd med at kortlægge planternes kemiske fingeraftryk. Det er en stor udfordring, da det afhænger af utroligt mange faktorer, for eksempel jordtype, indhold af mineraler, klima, mikroklima, vejret og årstiden.

- Det ville jo være oplagt at bruge pesticiderne til at adskille de to typer planter, men det er ikke en farbar vej, konstaterede professor Søren Husted fra Københavns Universitet i sit indlæg på konferencen. Han fortsatte:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fødevarestyrelsens undersøgelser viser ganske vist, at der stort set ikke er pesticider i økologiske planter, men samtidig er der kun pesticider i 50 procent af de konventionelle planter. Så det diskvalificerer pesticiderne som en unik parameter til at afdække, om en plante er økologisk eller ej.

Indhold af grundstoffer

Forskerne har også undersøgt planternes indhold af grundstoffer i de tre dyrkningssystemer og på de forskellige lokaliteter.

- Man læser tit i pressen, at økologiske planter indeholder mindre vand og dermed flere mineraler. Men variationen er utrolig stor, og der er ingen systematisk tendens til, at økologiske planter altid indeholder mere af et bestemt mineral.

- Hvis vi skal have noget ud af disse undersøgelser, er vi nødt til at se på flere grundstoffer samtidig. En plante indeholder 70-80 forskellige grundstoffer plus en masse isotoper (isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof, red.). Vi har udviklet en metode, som gør os i stand til at måle på mere end 70 grundstoffer i løbet af 60 sekunder med en nøjagtighed på cirka 70-80 procent, hvilket er rigeligt til at kunne lave klassifikation.?

Er guleroden fra Lammefjorden?

- Ved at analysere en hel masse forskellige grundstoffer i planten kan man nu også sige noget om, hvor den kommer fra. Man kan afsløre, om en bygplante er dyrket i Sønderjylland eller på Sjælland. Man kan altså teste, om en Lammefjordsgulerod rent faktisk kommer fra Lammefjorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Baggrunden for dette er, at geologien i Danmark er fastlagt for adskillige tusind år siden af istiderne, som har sorteret mineralerne på en bestemt måde, som er temmelig regionale. Denne sortering kan genfindes i analyserne.

Også i udlandet forskes der i at kunne påvise grøntsagers geografiske oprindelse. I Østrig har man ved hjælp af strontium-isotoper kunnet fastslå, om asparges er dyrket i Østrig eller i de nærliggende lande Slovakiet og Ungarn. Teknikken anvendes også til klassificering af olivenolie. Der er nemlig stor forskel på prisen, afhængig af om olien kommer fra Italien, Grækenland eller Tunesien.

Kunstgødning eller ej?

Metoden kan desuden bruges til at påvise, hvilket dyrkningssystem planten har været udsat for. Professor Søren Husted vurderer, at de nye teknikker ser meget lovende ud. Det allernyeste er, at forskerne nu kan dokumentere, om planter har fået kunstgødning eller ej.

- Vi er begejstrede over at se, at vi faktisk tydeligt kan adskille de to forskellige former for økologi fra det konventionelle dyrkningssystem ved at kigge på, hvordan grundstofferne fordeler sig, sagde professor Søren Husted.

- Når en plante får husdyrgødning eller kompost, starter der en kaskade af enzymatiske processer, der nedbryder organiske forbindelser til nitrat, som er det mest stabile oxidationstrin for kvælstof. De kemiske processer favoriserer en af isotoperne. Resultatet er, at det kvælstof, der lander som nitrat via en organisk kilde, får en anderledes isotop-sammensætning, end hvis det var lavet på en kemisk fabrik. Ved den industrielle fremstilling af kunstgødning trækkes kvælstoffet nemlig ud af luften, og det giver en helt anderledes kvælstof-isotop-sammensætning.?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Troværdighed er afgørende

Interessen for økologi har været stigende i de senere år. Markedsandelen i Danmark ligger nu på 7-8 procent, og salget af økologiske produkter er i høj grad baseret på deres troværdighed.

- Der er nogle markante trusler mod økologiens troværdighed. I disse år sker der nemlig en stærk konventionalisering af økologien. Den har udviklet sig fra at være en græsrodsbevægelse, båret af ideologiske principper, til at ligne det konventionelle jordbrug på en række områder. Nu er der økologiske jordbrug, der er langt større end den gennemsnitlige størrelse for et konventionelt jordbrug. Mange dyrker økologi efter reglerne, snarere end økologi efter ideologi, siger Søren Husted og tilføjer, at det er der ikke noget galt i.

- Men vi bliver nødt til at have nogle analytiske principper, som kan afsløre, om folk går uden for reglerne.