I en verden med mere og mere højteknologiske traktorer, udstyret med autostyring og masser af computerkraft er der spændende perspektiver for fremtiden. Efterhånden, som de forskellige traktorer kan opsamle og gemme masser af data, kan man begynde at analysere og optimere driftssituationen på en lang række punkter, som førhen ikke har været muligt.

Lige nu står landbruget ved foden af denne teknologiske trappe ? og hos Forskningscenter Foulum, en del af Århus Universitet, er man allerede begyndt at tage et par skridt op ad trappen. Fra foråret 2011 har markdriften opereret med faste kørespor, og alle traktorer i marken opsamler data fra de forskellige arbejdsopgaver, så de kan analyseres og om nødvendigt bruges i forskningsmæssigt regi.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det gælder blandt andet kørselsmønstre, brændstofforbrug og tidsforbrug.

Én ting, giver dog knas i arbejdet med de mange data. Det er svært at samle data fra ét mærke af traktorer og tildele dem til andre mærker, da producenterne gerne vil holde kortene tæt til kroppen og hver især gøre tingene på sin egen måde.

- Som det ser ud nu, må vi konstatere, at de forskellige mærker ikke snakker 100 procent sammen. Det ville være optimalt, hvis de forskellige producenter kunne blive enige om et fælles managementprogram, hvor til data uanset mærke af traktor kunne overføres, fortæller Allan Leck Jensen, seniorforsker ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.

Han har gennemført flere projekter på området og bakkes op af to kollegaer, forskningsleder Ole Green og seniorforsker Claus Grøn Sørensen.

Data skal ikke sælges

På Foulum er fem af centerets traktorer udstyret med TopCon Tierra, der er et system, som kan læse data fra traktorens Canbus og sende det videre til en server.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- TopCon Tierra er et af få systemer i dag, der kan fungere på flere forskellige mærker af traktorer og sende informationerne videre til en fælles server. Og idet, markdriften kører med netop forskellige mærker af traktorer, og de (mærkerne red.) ikke har en fælles løsning, så data kan sendes til én fælles server, er det nødvendigt med TopCon Tierra, forklarer Ole Green.

Han påpeger dog, at det ikke er alle data, der er lige let at få fingrene i via canbus'en.

- TopCon Tierra opsamler kun de data, systemet umiddelbart kan se. På de nyeste traktorer er det blevet lettere. Men producenterne har i større eller mindre grad lagt lidt "støj" ind, så det er svært at hive alle data ud. De vil gerne beholde dem for sig selv, så "udefra kommende" ikke har så let ved at erhverve sig disse data, siger Ole Green.

Og det er både Ole Green, Claus Sørensen og Allan Leck Jensen modstander af:

- Data er ikke noget, man kan handle med. Data bør være gratis og frit tilgængelig for landmanden, og så kan man ellers sælge værktøjer til landmændene, der kan hjælpe med at optimere på bedriften ud fra disse data, er de tre forskere enige om.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Manuelt arbejde

De maskinstationer, som udfører arbejde for markdriften hos Forskningscenter Foulum bliver ligeledes udstyret med en sort boks. Den sorte boks er stadig en TopCon Tierra enhed, som logger position og traktorens hastighed, men den er ikke koblet på canbus-systemet.

- På maskinstationens enheder må vi nøjes med at få lidt færre informationer. Det vil simpelthen blive for komplekst at skulle logge canbus-data med TopCon Tierra i disse traktorer. For det er måske ikke altid den samme traktor, der kommer ? eller den samme maskinstation, erkender Ole Green.

I efteråret 2010 har markdriften på Foulum lagt størstedelen af de faste kørespor ind på markkort. De data kan frit overføres, hvis sporet for eksempel er oprettet af- og skal sende til en John Deere-traktor. Men det går knapt så gnidningsfrit, når køresporene skal plottes ind i et andet mærke.

- Vi kan ikke bare tage et kort eller USB-stick fra terminalen hos ét mærke og overføre til terminalen i et andet ? selvom det burde være en selvfølge.

- Derfor gør vi det manuelt ? forstået på den måde at vi samler data fra et mærke, hvorefter vi konverterer disse data i et program, vi har udviklet, så de kan læses af et andet mærke, forklarer Ole Green.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Spændende perspektiver i dataopsamling

De tre forskere lægger ikke skjul på, at der med tiden skal opsamles masser af spændende data, der kan bruges i forskningsøjemed. Det svære er at få grønt lys til at forske i tingene.

- Vi har så sent som i går (23. juni red.) fået afslag på et projekt, der netop skulle forsøge at tegne et overblik over, hvordan de mange data kan bruges af landmanden. Det er lidt af en udfordring, når vi skal søge penge til et nyt projekt, og selvom vi synes, at vi har noget spændende at byde ind med, kan der ikke blive penge til at forske i alle projekterne, erkender Ole Green, der dog mener, dette afslag er ekstra ærgerligt, idet Foulum nu har så gode faciliteter på området.

- Hidtil har forsøg været baseret på markniveau. Men nu har vi mulighed for at kigge på én hel samlet bedrift, og det er spændende, vurderer Ole Green og fortsætter:

- Vi kan for eksempel se ud fra Danmarks Statistik, at vi i landbruget bruger 18 procent brændstof, som vi ikke kan redegøre for ud fra enkeltmarkforsøg. Det kan hverken tilskrives  transport eller markarbejde. Men hvor bruger vi det så? Det er det, vi har mulighed for at kunne klarlægge nu.

Mangler online dataudveksling

I fremtiden kommer maskinerne i landbruget til at kommunikere med hinanden. Og data fra en central server kan sendes direkte ud til maskinerne, så det ikke blot er en envejs kommunikation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis man havde en central server, hvor data cirkulerede ind og ud ad hele tiden, ville det skabe masser af nye muligheder.

- Tænk, hvis chaufføren på traktoren med frakørselsvognen kan se, hvor længe der går, inden snitteren mangler en vogn, hvor længe han har til at spise eller tanke traktoren op.

- Der vil være store muligheder for optimering, mener Ole Green, der spår, at vi om tre til fem år kommer til at se de første skridt i den retning med egentlige systemer.

- Det er op til fabrikanterne at lancere de forskellige systemer. Vi kan blot forske i tingene og vise, at det rent faktisk kan lade sig gøre, og hvad potentialerne kan være, fortsætter han.