Da Novana-rapporten for 2015, der undersøger sundhedstilstanden i vandmiljøet og naturen, blev udgivet, viste rapporten en øget kvælstofudledning.

Rapporten er udgivet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Energi, og da rapporten blev udgivet, blev miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen kaldt i samråd om den øgede kvælstofudledning:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er temmelig chokerende, at vi ser så markant en stigning i udledningen af kvælstof til vores natur og vandmiljø i 2015. Hvis vi skal stoppe den voldsomme forurening, er det helt nødvendige første skridt at rulle regeringens landbrugspakke tilbage, sagde miljøordfører Maria Reumert Gjerding (E) til dr.dk.

Nu siger en af forskerne bag rapporten dog, at den øgede udledning ikke skyldes landbruget:

- Der er ikke noget i statistikkerne eller andre målinger i Novana-programmet, der tyder på, at der er sket en øget udvaskning fra landbruget, siger Poul Nordemann Jensen, chefkonsulent ved Aarhus Universitet og blandt hovedforfatterne på Novana-rapporten, til Altinget.dk.

Han peger på, at vejret kan have haft betydning for den øgede udledning:

- Vi er ved at undersøge, om temperaturstigninger er begyndt at spille ind på, at der bliver udledt mere kvælstof. Måske handler stigningen om, at der kommer mere regn om vinteren end tidligere. Vi ved, at det især er i vintermånederne, at der udledes kvælstof, siger Poul Nordemann Jensen til Altinget.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

L&F undrer sig

Hos Landbrug & Fødevarer glæder man siger over forskerens udmelding, men samtidig kalder man det uforståeligt, at DR tidligere bragte historier om rapporten, der fremhævede en sammenhæng mellem landbruget og den øgede udledning:

- Men jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at undres over, at et mediehus der råder over så store ressourcer som DR, ikke føler det nødvendigt at gennemtjekke en historie. Specielt en historie, der fylder så meget i DR's medier gennem hele dagen og som efterlod seere og lyttere med indtrykket af, at det uden tvivl var landbrugets skyld, at der er sket en mindre stigning i udledningen i årene fra 2012 frem til 2015, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, og fortsætter:

- Ros til Altinget for at følge op på historien. Jeg forventer selvfølgelig, at DR nu vil følge op og bringe den rigtige historie for at kompensere for den dovne journalistik, man lavede i første omgang, og som belastede landbrugets image på et forkert grundlag.