Der er forskel på blodprodukter
Blodprodukterne finder igen vej til smågrisefoderet. Der er forskel på prisen på blodprodukterne, men der er også forskel på, hvad man køber
Det var i en årrække forbudt at bruge blodprodukter i foder, men i 2005 blev det igen tilladt at fodre grise med blodprodukter.
Blodprodukter er en letfordøjelig proteinkilde, ligesom for eksempel mælkeprotein, sojakoncentrater, fiskeprotein, kartoffelprotein og så videre. Det er rige proteinkilder, som grise udnytter godt. De er selvfølgelig også dyrere end mindre fordøjelige proteinkilder, hvorfor de kun bruges i mindre mængder på tidspunkter i grisenes liv, hvor de har brug for et ekstra godt foder – for eksempel efter fravænning. Hvilke af disse letfordøjelige proteinkilder, der bruges og i hvilket omfang, er afhængig af pris, dyrenes sundhedsstatus og produktionsforhold.
Prisen på disse letfordøjelige proteinfodermidler er selvfølgelig afhængig af deres indhold af næringsstoffer – primært indholdet af aminosyrer, og hvor letfordøjelige de er. Det vil sige, hvor meget produktivitet de kan omsættes til i stalden.
Når det gælder blodprodukter, er der overordnet to typer, der bruges i foder til grise. Det er blodplasma og hæmoglobin. Blodplasma kaldes også bare plasma. Hæmoglobin kaldes også hæmoglobinmel eller blodceller.
Når blod centrifugeres, får man to fraktioner. Det er en plasmafraktion og en hæmoglobinfraktion. Disse fraktioner opkoncentreres og spraytørres for at fjerne væsken inden anvendelse i foder. Der er stor forskel på indholdet af næringsstoffer i de to blodprodukter. Se figur 1 og tabel 1. Der er derfor også forskel på prisen. Hæmoglobin koster kun 25 procent af blodplasma. Der er et højere tørstofindhold i hæmoglobin end i blodplasma. Der produceres derfor langt mere hæmoglobin end blodplasma.
Læs mere i apriludgaven af Hyologisk, der udkommer i morgen fredag den 1. april 2011. Abonnement kan bestilles på telefonnummer 76207970 eller www.hyologisk.dk.
Kommentarer