Folk i byen aner intet om, hvad der foregår i svinestalden eller blandt mallekvæget. Det mener formanden for Det Fynske Dyrskue, Torben Povlsen.

- Fra landets side oplever vi, at byen er kommet langt væk fra vores produktion. Og det har skabt en stor usikkerhed fra byens forbrugere om, hvordan vi producerer deres fødevarer, siger han til tv2fyn.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Langt fra min hverdag

Forbrugerne efterspørger mere dyrevelfærd og kløften mellem by og land er stor og spørgsmålet er, om landbruget skal gøre noget andet?

- Det kan også være, at forbrugerne ikke ved, hvad der foregår. Når jeg hører folk udtale sig kritisk om dyrevelfærd, miljø og landbrugets antibiotikaforbrug, så kan jeg slet ikke få det til at passe med min hverdag som landmand. De får det til at lyde, som om jeg og mine kolleger har et erklæret mål om at ødelægge naturen, siger Torben Povlsen til tv2nord.dk.

Det Fynske Dyrskue åbner for gæster på fredag og er åbent indtil søndag.