Forhandling af Lemken i Nordjylland
Lemken Skandinavien og Mejlby & Vilsgaard A/S har indgået et samarbejde om forhandling af Lemken-produkterne direkte fra fabrikken
Nu vil kunderne i Mejlby & Vilsgaards tre afdelinger blive mødt af endnu et maskinprogram, idet Mejlby & Vilsgaard forhandler Lemkens maskiner til jordbearbejdning og såning.
I en pressemeddelelse fra Mejlby & Vilsgaard A/S fremgår det, at det nordjyske firma netop har indgået et udvidet samarbejde med Lemken Skandinavien om forhandlingen af Lemkens produkter.
Den direkte levering fra fabrikken til forhandleren vil indebære en attraktiv prissætning for kunden, og prisen vil være ens i hele det europæiske marked.
Salgschef Kresten Vilsgaard, Mejlby & Vilsgaard A/S, glæder sig over at have fået forhandlingen af Lemken.
- Dette eftertragtede produkt passer utroligt godt sammen med vores hovedforhandling af John Deere, hvor vi netop også dækker hele Nordjylland fra vores afdelinger i Mejlby, Redsted og i Brønderslev, udtaler han og glæder sig samtidig til at afholde demonstrationer og fabriksbesøg for kunderne.
- Disse maskiner bliver primært solgt i marken, og derfor er det vigtigt, at kunderne får lov til både at se og afprøve maskinernes mange funktioner, siger Kresten Vilsgaard.









Kommentarer