Jordens frugtbarhed kan øges ved at bruge blandinger af efterafgrøder med bælgplanter som for eksempel foderært, alexandrinekløver og vikke sammen med eksempelvis honningurt og boghvede, mener Bente Andersen, Planteavlskonsulenten Aps.

Forfejlet politik for efterafgrøder

Både plantefagligt og miljømæssigt er der behov for at nytænke anvendelsen af efterafgrøder i Danmark, mener planteavlskonsulent

LK  06.08.12 | 13:08

Bente Andersen fra Planteavlskonsulenten Aps mener, at det er en skam og lidt skræmmende, at efterafgrøder hos landmænd ofte bliver betragtet som ren chikane. Efterafgrøder burde i stedet betragtes som en mulighed for at gøre jorden mere frugtbar.

- Der er flere årsager til, at efterafgrøder hos nogle landmænd er uønskede. For det første har man meget nidkært jagtet kvælstof i miljøreguleringen. Efterafgrøderne er alene tænkt ind til at opsamle overskudskvælstof efter høst. Overskudskvælstof, som typisk ikke findes, fordi hovedafgrøden allerede har brugt alt det lettilgængelige kvælstof i jorden. Derfor oplever mange landmænd, at olieræddike eller den gul sennep ikke bliver til noget på grund af, at der ikke er kvælstof til rådighed i jorden efter høst af hovedafgrøden, skriver hun i en artikel i august-udgaven af Agrologisk.

- I Tyskland tilfører landmænd ofte efterafgrøderne kvælstof, så de kan nå at udvikle sig både i og over jorden. Hvis efterafgrøden står og sulter efter kvælstof, bliver den ikke til noget, og den gavner ikke meget med hensyn til biodiversitet og opbygning af organisk stof i jorden.

- Derudover er vigtigheden af at have et afgrødedække i så stor en del af året som muligt ikke tydeligt blevet demonstreret over for landmænd. Formentlig især fordi vi i Danmark hidtil har været forskånet for meget voldsomme erosionsskader.

- For det tredje har danske landmænd endnu ikke oplevet at få udbyttenedgang på grund af et lavt indhold af organisk stof i jorden. Og for det fjerde har rådgivningen og i forskningen ikke tydeligt demonstreret og dokumenteret betydningen af efterafgrøder i forhold til jordens frugtbarhed. I det hele taget mangler vi forsøg med artsblandinger af efterafgrøder, skriver Bente Andersen i artiklen.

Læs hele artiklen i august-udgaven af Agrologisk. Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.agrologisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 7620 7920.

Relaterede artikler

Tags