Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Forbedrede afsætningsmuligheder for råtræ

Af mbl - 14. dec. 2017 KL. 14:24

Har du salgbart træ, så er det ikke noget dårligt tidspunkt nu, lyder det fra Skovdyrkerne.

Den globalt set positive udvikling i økonomierne lægger en god bund under behovet for træ. Eksporten til Asien er afgørende for afsætningen af råtræ fra Europa. Fra Danmark eksporteres cirka 40 procent af hugsten af nåletræ og cirka 60 procent af hugsten af løvtræ. Flis indgår ikke i disse tal. Der er stadig en rigelig kapacitet på containertransport til Asien, hvorfor den er billig. Dette afspejler sig direkte i de priser, som vi opnår på råtræet. Det skriver Skovdyrkerne i en pressemeddelelse.

Løvtræ

Afsætningsmulighederne for løvtræ er for tiden rigtigt gode og for bøgekævler skal vi helt tilbage til sidst i 90'erne, hvor vi havde en meget stærk afsætning til Kina, for at finde lige så attraktiv afsætning. Det er stadig primært Kina, der trækker efterspørgslen, oplyser Skovdyrkerne.

Hvor man tidligere solgte træ efter det danske sorteringssystem (A, B og C kvaliteter), så er det nu køberens brug af træet, som afspejles i sorteringen af kævler med bogstaberne S, P og F. Også i Tyskland, som er klart den største eksportør af bøgetræ i Europa, bruges dette system. Derfor kan det gamle velkendte danske sorteringssystem ikke bruges på det træ som eksporters, og det er som nævnt hovedparten af løvtræet.

Ask og ahorn kan også afsættes til Asien. For stor og god ahorn kan vi desværre ikke nær opnå de priser, som markedet bød på for få år siden. Salget af eg og sker primært til det danske / europæiske marked. Her er priserne rigtigt fine Det træ fra en skovning, der ikke bliver til kævler, blev tidligere primært afsat til brænde. Dette salg er svundet ind gennem en årrække, især salget af sanketræ. Heldigvis sørger et stigende forbrug af flis til energi for en fortsat god afsætning for de ringere kvaliteter. Dog skal der være en vis mængde træ, før oparbejdning til flis er relevant, skriver Skovdyrkerne.

Nåletræ

Flere af de danske nåletræssavværker har gennem en årrække haft røde tal på bundlinjen, men de har været nødt til at betale markedsprisen for råtræet. Heldigvis har savværkernes økonomi bedret sig markant over de sidste par år og det er meget vigtigt for skovbruget, at der findes sunde danske savværker. Skovene har også fået del i økonomiforbedringen, idet priserne på råtræet er steget. Eksport af nåletræ er stadig attraktiv for især store dimensioner og ringere kvaliteter af savbart træ.

Aflægningen til forskellige sortimenter i en skovning afgørende for det økonomiske resultat. Ved skovning i mellemaldrende og gammelt nåletræ kan langt hovedparten af træet bruges af savværker, men træ af ringere kvaliteter er der også god afsætning for til spånpladetræ eller energitræ - herunder flis, skriver Skovdyrkerne.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame