I Nørreballe ved Maribo er landmand Henrik Rasmussen i gang med sin første sådag i år. Han er lykkelig over endelig at være i gang. Selvom det er weekend, så arbejder Henrik Rasmussen med glæde. Det skriver TV2Øst.

- Det er dejligt endelig at være i gang. Det har vi glædet os til de sidste par uger, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Første dag med såmaskinen

Lørdag var Henrik Rasmussens første dag i marken. På denne første dag blev der sået byg, og sidenhen er det roerne, der skal i jorden.

- Man går her de sidste måneder og bliver lidt negativ. Det er koldt og mørkt, men så kommer man ud i solen, og nu kan vi starte igen. Det er dejligt, siger Henrik Rasmussen.

Frygtet senere såning

Landmanden fra Nørreballe havde faktisk frygtet, der ville gå længere tid, før han kunne så.

- For tre uger siden lå vores regionen pakket ind i en dyne af sne. Det bekymrede landmændene. Men nu er sneen smeltet hurtigere end forventet, og den frygtede krise er afværget, mener formand for Dansk Landbrug, Sydhavsøerne, John Nielsen.

- Det viser sig, at sneen er hurtigt væk igen, og vi har ikke så meget vand i jorden, så jeg kan ikke se de store bekymringer lige nu, hvis nu vejret arter sig, som vi håber. Så er det optimalt at komme i gang nu, siger John Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

At såningen starter i dag er helt normalt. Gennemsnitligt starter forårssåningen den 5. april.

- Det er perfekt. Bare vi får lov til at fortsætte, så er vi lykkelige, siger Henrik Rasmussen.

Se videoklip af den første tur med såmaskinen via dette link.