Der gik forårshumør i nyregistreringerne af traktorer i marts. Der er tale 44 procent flere nyregistreringer sammenlignet med marts 2016, og den helt store højdespringer er John Deere, som står for 27,5 procent af samtlige nyregisteringer med 63 enheder med effekt fra 30 kilowatt.

Andenpladsen indtager New Holland med 38 enheder, hvilket svarer til en markedsandel på 16,6 procent, og tredjepladsen går til søstermærket fra CNH, hvor Case IH ligger med 29 enheder svarende til 12,7 procent af markedet i marts 2017.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I alt blev der sat nye nummerplader på 229 traktorer i marts 2017, hvor der samme periode sidste år blev indregistreret 158 enheder.

Efter det store fremgang i marts 2017 sammenlignet med sidste år, ligger de totale nyregisteringer i første kvartal i 2017 hele 21,6 procent foran samme periode sidste år.

Både store og små

At se på totale nyregisteringer fra 30 kilowatt, svarende til knap 41 hestekræfter, giver ikke et retvisende billede af de traktorer, som kommer ud på de danske landbrugsbedrifter og maskinstationer. Faktisk ligger 45 nyregisteringer ud af de ialt 229 enheder under 100 hestekræfter.

Kigger man i stedet over 100 hestekræfter, så er billedet faktisk stort set det samme med John Deere på førstepladsen, New Holland på andenpladsen og Case IH på tredjepladsen, som dog i dette segment dels med Massey Ferguson.

I det mindre segment under 100 hestekræfter ligger John Deere fortsat i spidsen med 16 nyregisteringer, hvor blandt andet otte Gator XUV-modeller tæller godt i stastikken. Kubota og New Holland dels om andenpladsen med hver fire nyregisteringer. Case IH og Deutz-Fahr følger efter med hver to nyregisteringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Populæremodel

Ligesom sidste år er den mest populære model i 2017 indtil videre den nuværende topmodel i 6R-serien fra John deere: 6215R, hvor der i 2017 er blevet indregistreret 18 enheder. Andenpladsen indtages af af Fendt, som med topmodellen i 700-serien har fået indregisteret 17 724-modeller. Case IH har den tredjemest populære model i form af Puma 240 CVX med 12 nyregisterede enheder.