Maskinbladets medarbejder Jens Frandsen er klar til at sende direkte fra mødet i Billund torsdag aften.

Følg stormøde med Gjerskov på maskinbladet.tv

På torsdag vil fødevareminister Mette Gjerskov (S) komme til stormøde i Billund - Maskinbladet sender direkte tv fra Jysk Landbrugsrådgivning

Jens Frandsen  04.09.12 | 09:50

En direkte transmission på www.maskinbladet.tv fra stormødet i Billund på torsdag vil give de landmænd og andre interesserede, der ikke kan deltage i mødet, mulighed for at overvære debatten. Maskinbladet vil sende fra klokken 19, hvor mødet begynder.

Det er Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug, der har inviteret fødevareminister Mette Gjerskov (S) til en diskussion om landbruget i Danmark.

Formændene, Bjarne Larsen, Jysk Landbrug, og Claus Christensen, Sydvestjysk Landboforening, er af den opfattelse, at Mette Gjerskov gennem sine handlinger og udtalelser skaber det indtryk i landbruget, at hun i høj grad modarbejder erhvervet.

- Vi har helt enkelt svært ved at se, at hun arbejder til gavn for landbrugserhvervet, siger Bjarne Larsen og hans formandskollega Claus Christensen uddyber: - Vi er jo i en situation, hvor unge landmænd ikke ved, om de kan tro på en fremtid i landbrugserhvervet, så det er helt afgørende, hvilke visioner ministeren har for udviklingen af dansk landbrug.

Stormødet med fødevareminister Mette Gjerskov foregår hos Jysk Landbrugsrådgivning på Majsmarken 1, 7190 Billund, torsdag den 6.september klokken 19.

Arrangørerne lover, at der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål til ministeren. Tilmelding er nødvendigt og kan gøres på telefon 76 60 21 00 senest torsdag den 6.september klokken 12 .

Relaterede artikler

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.