Sydafrika er kontrasternes land. Den store nation i den sydlige del af et af klodens største kontinenter er 30 gange så stor som Danmark og her finder man nogle af de største naturrigdomme i verden. Sjældne metaller, kul, diamanter for blot at nævne nogle. Alligevel hører Sydafrika til et af de lande i verden, hvor forskellen mellem rig og fattig er størst.
Arven efter Mandela, der blev landets første sorte præsident i 1994, efter at apartheid var ophævet, har været svær at leve op til af efterfølgende præsidenter. Og den nuværende præsident Zuma er ramt af korruptions skandaler med videre og risikerer i øjeblikket at få et mistillidsvotum i parlamentet. Der er demonstrationer hver uge, hvor store grupper i byerne kræver, at han går af som præsident.
Nyvalg i 2019
I 2019, hvor der er valg af ny præsident, kan han ikke genvælges, men han forsøger med alle midler at sikre sig en kæmpe millionformue ved hjælp af bestikkelse. Han fyrede for nylig halvdelen af sin regering uden vægtige grunde, ud over at han ville skifte de mere kritiske og dygtigste ministre ud med rygklappere i regeringen.
Mandela var idealist til fingerspidserne - og måske for romantisk i sin forestilling om fremtiden for den store nation med 55 millioner indbyggere, heraf seks millioner hvide. Han rakte hånden ud til forsoning, efter at han med en jordskredsejr blev valgt til præsident i 1994. Det førte til, at de hvide blev i landet, at nyinvesteringer kom til landet og Sydafrika oplevede et økonomisk hop fremad.
Mandelas politik
Mandelas forsonings politik hold da ikke længe forstået på den måde, at efter at han måtte trække sig som præsident på grund af helbredet i 1999, varede det ikke længe for korruptionsplagede og magtsyge præsidenter, der efterfulgte ham ødelagte landets økonomi med dalende investeringer og vækst i det store land. Især den nuværende præsident Zuma.
Da Zuma kom til, gik det værre og værre og hans nepotisme og korruptions adfærd, har gjort ham upopulær i befolkningen og han har næsten kørt landet i sænk økonomisk.
Ikke mindst Sydafrikas landbrug der for over 95 procents vedkommende styres og udvikles af de hvide landmænd og forretningsfolk, har lidt under Zumas manglende politiske konsekvens i lovgivningsarbejdet omkring landbrug og fødevarer.
Alligevel er det lykkedes for de knap 40.000 såkaldte professionelle landmænd, eller som jeg hørte for nylig i Sydafrika - vidensbaseret landbrug på et bæredygtigt grundlag - at placere landets landbrug som en afgørende faktor for landets økonomi.
Et erhverv i vækst
Landbrugssektoren står for omkring 12 procent af landets nationalprodukt, og landbruget har skabt en store eksport indtjening til landet. De senere år som et af det afrikanske kontinents største og mest vækstfyldte landbrugserhverv.
Landbrugserhvervets produktionsværdi udgør over 100 milliarder kroner hovedaglig skabt af de hvide landmænd. Derudover er der er et par hundrede tusinde landmænd, som har lidt over fem hektar jord og som også bidrager til landets husholdning. Dertil kommer cirka 12 millioner mennesker, der lever af landbruget forstået på den måde, at de dyrker afgrøder og holder en ko, eller en ged, og det giver den enkelte familie det daglige brød.
De senere år er der sket en voldsom udvikling inden for landbrugssektoren, hvor den største bidragsyder til omsætningen er fjerkræsektoren - fjerkrækød og æg bidrager med over 15 milliarder kroner. Derefter følger produktion af majs til en værdi af 14 milliarder kroner. Og kød fra kvæg og svin beløber sig til cirka 12 milliarder kroner.
Dertil kommer en stor citrus-sektor, samt en frugt og grøntsagssektor også til en værdi af cirka 12 milliarder kroner, og ikke mindst en vinsektor som vokser og vokser og nu fremstiller næsten to milliarder liter vin fra over 3000 vinbønder, der dyrker vin på næsten 100.000 hektar.
Vandmangel
Men landbruget i Sydafrika er i øjeblikket udfordret af klimaændringer. Det har blandt andet betydet, at i de to sydligste provinser, Western Cape og Eastern Cape, der udgør næsten 400.000 kvadratkilometer, har man de sidste tre år oplevet tørke.
I og omkring Cape Town, den største by i landets sydlige del, har der ikke regnet i ni måneder, og der er indført vandrestriktioner overalt, ligesom vingårde og landbruget i regionen lider under den manglende nedbør. Vandmangel vil derfor blive en kæmpe udfordring for landet i de kommende år, dels vokser behovet for vand til den stigende befolkningstal, dels vokser - trods ny teknologi - behovet for vand til landbrugsproduktionen.
I dag er cirka 1,2 millioner hektarer kunstvandet, men hvis tørken fortsætter, så vil dette tal i de kommende år blive væsentlig reduceret, idet boringer slet ikke kan skaffe vand nok til overrisling.
Animalsk produktion
I senere år har man trods svære vilkår set en voksende mælkeproduktion i landet, ligesom svineproduktionen ser ud til at vokse også fordi middelklassen, der har råd til kød på bordet vokser.
Der slagtes kun godt 2,6 millioner svin årligt i øjeblikket. Med råd og vejledning fra Danida og fra flere danske firmaer og danske svinebønder, har landet fået en god rådgivning, således at sorte landmænd uddannes til også at opbygge store svineproduktioner rundt i landet.
Der er ingen tvivl om at Sydafrika fortsat vil være meget afhængig af landbrugsproduktionen i fremtiden. Ny teknologi, uddannelse af sorte mellemledere, samt en jordreform, der ikke tager jorden fra de hvide landmænd og giver den til de sorte, men tværtimod giver nye landbrugsarealer ejerskab til de sorte, er vejen til succes for de sorte landmænd.
Alle håber, at med valget af en ny præsident i 2019 kan landet begynde at komme væk fra den korruption, der er kendetegnet inden for alle led i landets administrative styre og ikke mindst i det politiske system. I dag er omkring 700-900.000 mennesker direkte involveret og beskæftiget i landbrugssektoren og tilhørende servicefag. Der er omkring fem procent af arbejdsstyrken og det betyder meget i et land med en arbejdsløshedsprocent på omkring 30 og med flere millioner smittet med aids.
