Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Flyt baller med ATV'en

Af mbl - 8. nov. 2017 KL. 06:58

Skjern Maskinforretning har fået importen af Chapman-redskaber til ATV'er.

ATV maskiner vinder indpas flere og flere steder. De små, stærke maskiner kan klare rigtig mange opgaver. De senere år er også ATV redskaber blevet mere og mere efterspurgt, men her har sortimentet i lang tid været noget begrænset. Nu har Skjern Maskinforretning udvidet salget af ATV'er til også at omfatte ATV redskaber.

Skjern Maskinforretning har importen af det amerikanske ATV-mærke, Polaris. Som et led i en naturlig udvikling af dette forretningsområde, øges sortimentet nu til også at omfatte en hel serie af ATV-redskaber fra engelske Chapman.

Kaj D. Pedersen, indehaver af Skjern Maskinforretning siger:

- Det er helt naturligt at øge sortimentet til også at omfatte redskaber. Vores kunder har igennem flere år søgt råd og vejledning hos os i forhold til køb at redskaber til ATV'erne, nu giver vi dem mulighed for at købe hele pakken et sted, og med vores garanti for at maskine og redskaber fungere sammen.

Han tilføjer:

- Vi har faktisk igennem flere år ledt efter den rigtige leverandør af ATV redskaber, nu har vi fundet Chapman. Chapman er en Britisk, familieejet, udviklings og produktions virksomhed, som virkelig laver nogle gode maskiner. Vi er rigtig glade for at have fået forhandlingen af netop disse maskiner.

Mange muligheder

Med valget af Chapman kan Skjern Maskinforretning nu leverer følgende redskaber til ATV'er: Slagleklippere, rotor klippere, baneplanere, fodervogne, rundballevogne med læssefunktion, gårdriver, gårdstrigler, sprøjter, spredere og sneplove.

Blandt disse redskaber er der også tale om en slagleklipper på 1,20 meter, en rotorklipper med en 13 HK Honda motor, der fås i 120 og 150 centimeters bredde samt en fodermaskine, som i England og Irland bliver brugt til at fodre kvæg med, men som herhjemme vil blive brugt af jægere til fodring af vildt.

- Fodermaskinen har en spreder bagpå, som spreder korn eller majs - eller hvad man nu ønsker at fodre med. Det er vigtigt med en spreder, fordi jægerne gerne vil have foderet spredt, så dyrene skal arbejde for at spise det, siger Stig Møller, der er Polaris-specialist hos Skjern Maskinforretning.

Endelig kan Polaris præsentere en balletransportør, der er lige så enkel, som den er smart.

- Man kører bare hen til ballen, sætter båndet på, trykker på knappen til elspillet, så bliver ballen trukket op på plads. Den er helt perfekt til de steder, hvor man ikke lige har en minilæsser til rådighed, lyder det fra Stig Møller.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame