Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Flydende gødning ved såning er i vækst

Af mod - 4. jan. 2018 KL. 11:30

  • ww276760_1
  • ww276760_2

De sure gødninger har igen vundet indpas i kartoffelavlen, men man skal løbende vedligeholde brugen af anlæggene.

Hos Sprøjtespecialist firmaet Brdr. Toft A/S i Sabro oplever man, at de sure gødninger har igen vundet indpas i kartoffelavlen.

- Hvis man vil anvende sur fosforgødning, er det vigtigt, at anlægget er bygget til det, og at man tager de nødvendige forholdsregler, fortæller Finn Søndergaard, salgs- og marketingchef hos Brdr. Toft A/S.

- Med det rette komponentvalg oplever vi generelt ikke holdbarhedsproblemer, men man vil kunne opleve, at nogle komponenter har reduceret levetid. Man kan selv påvirke levetiden ved regelmæssigt at gennemskylle anlægget, så komponenter der er i kontakt med gødningen, ikke har en konstant syrepåvirkning, fortæller Finn Søndergaard, og påpeger, at det minimum er en gennemskylning ved arbejdsdagens afslutning, men også gerne ved pauser i løbet af dagen.

- Tænk også på den udvendige rengøring af tank, hvor der eventuelt er spildt og området på læggeren omkring nedfældertænderne. Regelmæssig gennemskylning minimerer desuden risikoen for dysestop.

- Vores fronttank løsninger har derfor som standard indbygget rentvandstank, så skylning let og hurtig kan gennemføres. Vil man have det endnu mere enkelt, kan vi levere en elektrisk omskifterventil, så operationen kan foretages fra førersædet i traktoren, fortæller den jyske salgschef.

Variabelt dosering

Det er blevet mere og mere udbredt, at doseringen styres kørselsafhængigt af en computer, eventuelt over traktorens Isobus-terminal, og muligheden for variabelt dosering over et GPS baseret tildelingskort bliver også mere udbredt.

- Vi har også mulighed for at anvende GPS til sektionskontrol på gødningssiden, enten opdelt i sektioner eller på rækkeniveau, fortæller Finn Søndergaard.

- Tildeler man flydende gødning med stor variation i doseringen kan anlægget opbygges med kombination af dyseplader i tre, syv eller 15 valgfrie doseringsniveauer, enten med manuel omskiftning eller elektrisk og eventuelt automatisk styret af computeren, hvilket er en stor fordel, hvis man ofte skifter dosering.

Flere rum i tanken

Todelte fronttanke er populære til populær til kartoffellæggere, da man således kan køre med to forskellige gødninger, eller gødning og bejdsemiddel i samme fronttank.

- De modulopbyggede løsninger giver mulighed for at gødnings- eller bejdseanlægget anvendes i kombination med andre maskiner som f.eks. marksprøjten, majs-, roe- eller kornsåmaskiner, radrenser, grubbersåmaskine eller lignende.

Tankene kan monteres på læggere eller i traktorernes frontlift med indhold fra 700 og op til 2.250 liter.

Tænk på syn

De fleste har efterhånden fået synet deres marksprøjte, men faktisk skal bejdseudstyret monteret på en kartoffellægger også synes på lige fod med en marksprøjte. Miljøstyrelsen har netop oplyst retningslinjer for syn, og oplyser man gerne ser alt udstyr synet inden kommende læggesæson, dog senest pr. 31. december 2018.

Da bejdseudstyret betragtes som en sprøjte, skal udstyret også overholde vaskeplads-bekendtgørelsen, som omhandler krav til fylde- og vaskeudstyr.

- Som synsvirksomhed tilbyder vi naturligvis også syn af bejdseudstyr på kartoffellæggere, og vi tilbyder en række enkle og økonomiske løsninger til opgradering af eksisterende anlæg, der eventuelt ikke opfylder kravene, fortæller Finn Søndergaard, og fortsætter:

- Eksempelvis kan en del anlæg ikke overholde kravet om omrøring, fyldning og vask, og der tilbyder vi en smart kombiløsning.

- Bejdsemidler er for mange en stor omkostning og vi oplever en stigende interesse for at tilføje overvågning eller kørselsafhængig doseringscomputer til anlægget, så er man alligevel i gang med en optimering, vil udgiften til selve synet være yderst begrænset.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame