En god snes lokale landmand var mødt op hos SAGRO i Herning for at høre om projektet Next Stop - Farmerjob, som Herning Ikast Landboforening og Ikast-Brande Kommune har sat i søen.

Formålet er at få flere, af de, der ikke har kunnet finde en plads på arbejdsmarkedet i gang. Det skriver Sagro i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Og her har landbruget både tradition for og gode betingelser for at have arbejdspladser, der kan rumme folk med forskellige former for udfordringer.

- Med det her projekt, vil vi flytte folk - ikke bare flytte rundt med dem, siger Ib Boye Lauritsen. Det betyder også, at der skal være et godt match mellem borgerne og landmændene, så der bliver foretaget en grunding screening, for at chancen for succes er størst.

Bonus for ansættelse

Landmand og borgmester i Ikast-Brande Kommune Ib Boye Lauritsen slog på mødet fast, at det er en win-win-situation, hvis folk uden tilknytning til arbejdsmarkedet både kan få et mere indholdsrigt liv, samtidig med at kommunen kan spare udgifter til sociale ydelser, og at landbruget kan få den arbejdskraft, som landmændene efterspørger.

Herning-Ikast Landboforening har medvirket ved at pege på de landmænd, der har en passende produktion, bemanding og kapacitet i øvrigt til at håndtere nye medarbejdere med udfordringer.

De medvirkende kan få 4000 kroner om måneden, som 'mentorstøtte'. Hertil kommer en bonus på 25.000 kroner, hvis praktikanten ansættes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I takt med at en praktikant begynder at yde en arbejdsindsats, kan landmanden betale løn, som kun delvist bliver modregnet i praktikantens ydelse, så de reelt får noget ud af det.

Hjælpe andre

Minkavler Ib Nielsen fra Isenvad var skeptisk over for projektet, da han kom til mødet - men meget positiv, da det var slut.

Han har i forvejen erfaringer med at have ledige personer i flex-job. Han har oplevet både gode og dårlige eksempler, men han tror, at den tættere kontakt mellem landmænd, kommune og borger, som projektet lægger op til, vil gøre en forskel.

Han har derfor sagt ja til fortsat at være med i projektet. Og det er ikke fordi, det giver de store gevinster.

- Men mit hjerte banker for at hjælpe andre. Det er ikke lige nu, vi har overskud i minkbranchen, men hvis vi kan hjælpe andre, er det jo også overskud, siger han.