Der er behov for flere naturområder i Danmark, lyder det fra flere sider. Men det bør ikke ske på bekostning af - eller i hvert fald uden erstatning til - dansk landbrug, mener Bæredygtigt Landbrug.

Dén holdning kan miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og flere af Folketingets miljø- og fødevareordførere næppe være i tvivl om, efter at de tirsdag aften mødtes med to af BL's repræsentanter i ministeriet i København. Bæredygtigt Landbrugs politiske næstformand Gustav Garth-Grüner og faglige direktør Jørgen Evald Jensen havde taget turen til hovedstaden for - sammen med skovforeningen, jægerforbundet samt Landbrug & Fødevarer - at give input til en ny naturpolitik i Danmark. Det skriver Bæredygtigt Landbrug på deres hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Imod den snigende regulering

- Vi slog et slag for ejendomsretten og gjorde samtidig indsigelse mod den snigende regulering, som vi landmænd oplever?, fortæller Gustav Garth-Grüner om mødet.

- Det gælder bl.a. i forbindelse med Naturbeskyttelseslovens paragraf 3, de såkaldte Natur 2000-områder plus ballade om diger, 20-årig udtagning og lignende. Der ændres igen og igen på de ting, der ellers er aftalt, foregivet eller vedtaget. Vi lodsejere får simpelthen mindre og mindre tillid til systemet, fordi vi gentagne gange oplever, at vi ikke kan regne med, hvad der er blevet sagt og skrevet, tilføjer næstformanden.

Naturtyper er afhængige af landmandens arbejde

Bæredygtigt Landbrug havde inden mødet med ministeren sendt et skriftligt indspark til en ny dansk naturpolitik. Her gør BL rede for, hvordan dansk landbrug allerede i dag klarer sig godt på flere parametre i forhold til natur og miljø, det gælder blandt andet klimabelastning, ressourceforbrug, lavt pesticidforbrug, binding af kulstof i jorden med mere.

Alligevel gentages anklagen ofte, at dansk landbrug forurener, dræner vådområder, dyrker mere og er i vejen for naturen. Intet kunne være mere forkert. Mange steder er naturtyperne således afhængige af, at landmanden rent faktisk plejer arealerne - alternativet er noget ligegyldigt krat.

Seks konkrete forslag fra BL

Bæredygtigt Landbrug ønsker gerne mere natur men ønsker samtidig at sikre juridiske og faglige rammer for det åbne land og landbrugs-arealerne, også for at sikre landmandens ejendomsret. Helt konkret har foreningen derfor foreslået følgende fokuspunkter i den kommende plan:

Artiklen fortsætter efter annoncen

1) Naturbeskyttelseslovens paragraf 3 skal ændres til at blive konkrete afgørelser, der er geografisk velafgrænsede, og udpegning skal som noget selvfølgeligt ske mod fuld erstatning.

2) Der skal ske overordnet opdeling af natur og landbrug, hvor vi designer naturen og samtidig giver fuld plads til landbrug. I landbrugszonen skal man kunne gøde og sprøjte optimalt set fra en faglig synsvinkel.

3) Vandløb skal designes, så der sker klimasikring og ikke ?vand-parkering? på tilfældige danske landbrugsarealer.

4) Der bør indføres et fuldt stop for vådområder, der medfører vandstands-stigninger og fosfor-mobilisering.

5) Der bør ske en betydelig lempelse af forståelsen og omfanget af ammoniak-følsomme naturtyper, der særligt rammer bestående husdyrbrug. Situationen er fuldstændig uacceptabel for husdyr-producenterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

6) Så vidt vides, eksisterer der p.t. flere end 200.000 hektar vedvarende græs, som i dag ikke vedligeholdes, fordi der ikke er kvæg nok til afgræsning. Når arealerne ikke afgræsses, taber jorden naturværdi. Der bør derfor satses mere på at sikre dette relativt store areal, der har et stort natur-potentiale.

Pas på den allerede etablerede natur

Sidstnævnte blev også nævnt på mødet i ministeriet tirsdag. Gustav Garth-Grüner og Jørgen Evald Jensen gjorde således Esben Lunde Larsen og ordførerne opmærksom på, at der næppe er brug for ret mange flere fyrtårne indenfor det, Miljø- og Fødevareministeriet samt Miljøstyrelsen benævner "Behov på naturområdet":

- I stedet bør man passe på meget af den natur, der allerede er blevet etableret. Dét sker nemlig ikke altid. Og man bør desuden give mulighed for yderligere MFO-muligheder, påpeger Gustav Garth-Grüner.