Det kan være indviklet at opnå de rette EU-tilskud. Ikke mindst for mindre fritids- eller deltidslandmænd med under 10 hektar landbrugsjord. Derfor holder rådgivningsvirksomheden LMO en række café-møder, hvor mindre jordbrugere kan få hurtig hjælp til ansøgningerne. Det skriver LMO i en pressemeddelelse.

- Der kan være store omkostninger forbundet med at misse en EU-ansøgning, og det kan have stor betydning for fritids- og deltidslandmænd. Deres økonomi afhænger simpelthen af det. Derfor gælder det om at være på forkant med EU-støtten, fordi det kan få store konsekvenser ikke at overholde tidsfristerne, siger Lars-Ejler Hansen, der er afdelingschef i LMO Planteavl.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Stigende behov

Initiativet til de nye EU cafemøder kommer Ifølge afdelingschefen, fordi LMO Planteavl oplever et stigende behov for hjælp til de besværlige EU-ansøgninger:

- EU-ansøgningerne bliver bestemt ikke lettere at lave, og det er samtidig en meget tidskrævende opgave, hvis de skal udfyldes korrekt, fastslår Lars-Ejler Hansen.

Derfor har LMO udvidet antallet af møder, så der holdes EU cafemøder syv forskellige steder. Møderne finder sted i perioden fra den 23. marts frem til den 13. april. Udover LMOs største huse i Søften, Horsens og Viborg holdes møderne som noget helt nyt også i Silkeborg, Aars, Sørvad og på Samsø:

- Det gør vi simpelthen, fordi der er efterspørgsel på det. Vi oplever, at rigtig mange landmænd er tidspressede i hverdagen, og derfor er det nødvendigt, at vi kommer til dem. At de på ganske kort tid kan få det nødvendige overblik over, hvad der er relevant for dem, og kan udfylde ansøgningerne på stedet?, siger afdelingschefen.

Bonus under 40 år

Ifølge LMO Planteavl kan der være en ekstra gevinst at hente for de yngre generationer af landmænd:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nye støttemuligheder gør det faktisk muligt for landmænd under 40 år at søge op til 3500 kr. pr. hektar. Førhen lå den støtte på 1800 kr. pr. hektar, så der kan være rigtig mange penge at hente for netop denne gruppe af landmænd, siger Lars-Ejler Hansen og understreger at støtten kræver, at man er etableret inde for de sidste 5 år og på starttidspunktet var under 40 år.

LMOs EU cafemøder foregår følgende tre fredage: 23. marts, 6. april og 13. april.