Fødevareminister, Eva Kjer Hansen stiller sig kritisk over for de mange statsstøttesager.

Flere lande vil have statsstøtte til landopkøb

I sidste måned var det Polen, der ville have lov til at give op til 750 millioner kr. i blandt andet rentestøtte til købelystne landmænd, der vil udvide deres jorde. Og nu har fire andre EU-lande bedt om lov til at yde ekstra statsstøtte til jordopkøb. I næste uge skal EU's landbrugsministre tage stilling til, om Ungarn, Letland, Litauen og Italien skal have lov til at forlænge eksisterende aftaler, der gør det muligt for kriseklemte landmænd at udvide bedriften på fordelagtige vilkår.

Landbrug & Fødevarer erklærer sig "meget kritisk" over for ydelse af statsstøtte og understreger, at man skal sikre sig, at støtteperioden i hvert fald ikke udvides ud over 2013.

Også den danske fødevareminister er tvivlende over for projekterne.

- Jeg er ikke særlig tilfreds med, at der kommer en hel stribe statsstøttesager, siger Eva Kjer Hansen (V).

Alligevel kan hun godt anerkende behovet - især fra østlandene - for at få gjort op med arven fra fortiden og få privatiseret de statslige landbrug og udvidet de privatejede. For eksempel i Ungarn, hvor 62 procent af alle gårde, der er ejet af en enkeltperson, har under en hektar jord. I et land som Danmark bliver en bedrift ikke engang talt med i Danmarks Statistik over landbrug, hvis den ikke er på mindst fem hektar.

- Nu har jeg gået sagerne igennem meget nøje. Og jeg kan godt se, at der skal findes en mere fornuftig struktur, og der skal ske mere privatisering, siger ministeren, der derfor har tænkt sig at undlade at stemme på mødet i næste uge for ikke dermed at blokere for tiltagene.

Hun påpeger dog, at hun blev temmelig overrasket over at se Italiens navn i bunken.

- Men når man tager i betragtning, at de i gennemsnit har syv hektarer jord hver, så kan man jeg godt se, at der er brug for noget omstrukturering, siger Eva Kjer Hansen.

Italienerne ønsker at lægge det, der svarer til 750 millioner kr. fra statskassen, mens de tre andre lande forventes at poste mellem 90 og 120 millioner kr. i jordopkøbene.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
H Pedersen
14. dec 2009 kl. 21:52

ville det være en ide at når og landbruget skylder i skat og moms og evt må vinke favel at man så i stedet tog en bid af gården.
jeg tænker her at det jo nu er mulig at ikke betale til vores allesammels pengekasse ved omstrukturering af inkomst så den ikke kan beskettes,
og jweg tænker også på når den tid kommer at ansætte en betroed medarbejde og så smutte med pengeposen
måske med den i baghovedet at tippe engang og så få et helt nyt blad at dkrive på
vi er her i dette land lige når pencionen om vi i hele vores liv ikke har betalt en rød reje til husholdningen/statskassen.

soren
14. dec 2009 kl. 11:01

det kunne vare en god ide de fik alle deres eu sager i orden for de fik flere tilskud indtil videre er eu midler goet i de forkerte lommer ikke til de sma landmand der har brug for dem og maske skal der ogso bruges lidt midler po radgivning.

kaare
12. dec 2009 kl. 07:19

de 350 mia vi skylder vær er hvis ikke kun til landbrug i danmark, der er vel og nogen vindmøller i tyskland jord rundt om i verden. det hun skal kænpe for er at få den landbrugs støtte væk så vi kan få jordprisen ned med ca 50,000 kr. vi har ikkenoget at bruge den til.

HS
11. dec 2009 kl. 14:37

HP. Enig. EKH burde koncentrere sig om det danske landbrug i stedet for at blande sig i strukturen i andre lande. Faktisk er der en nøje sammenhæng mellem danske landbrugspolitik/strukturudvikling og landbrugets gæld på 350 mia. Gælden er landbrugets største problem og ministeren skylder både bønder og borgere en forklaring på, hvilke tiltag hum vil gøre for at få gælden nedbragt. Under alle omstændigheder vil landbruget med sin nuværende (og kommende Grøn Vækst-struktur) ikke være i stand til at forrente gælden. Spørgsmålet er så, om det forventes at leverandører, banker osv. skal hænge på gælden eller der skal åbnes op for flere og nye ejere og dermed ny kapital.

HP
11. dec 2009 kl. 14:05

Nu er det jo bare det ved det at en Italiener tjener nok mere på sine 7 hektar, end dansker med 500 hektar
( 2009 giver nok ca 2500-3000 kr i minus pr hektar i gennemsnit i DK, med kornpriser på 60-65 kr)
Mvh.H.P.Jørgensen

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke