Igennem de senere år har der været en tendens til, at flere sohold og slagtesvine-besætninger har oplevet problemer med rødsyge. I nogle besætninger er der helt åbenlyse problemer med syge søer i farestald-en eller slagtesvin med karakteristiske hudforandringer. Men i andre tilfælde er sygdomsbilledet knap så tydeligt, og det kan være svært at erkende, at rødsyge faktisk kan være en bagvedliggende årsag til problemerne.
Rødsyge forbindes typisk med de karakteristiske hudforandringer, der kaldes for knuderosen. Knuderosen ses som røde hævede og afgrænsede rhombeformede områder på huden. Ofte får dyrene høj feber før eller i forbindelse med, at hudforandringerne ses.
Men rødsyge kan vise sig på mange andre måder, idet der findes en del mere eller mindre synlige symptomer, som man ikke umiddelbart sætter i forbindelse med rødsyge. Årsagen hertil er, at der kan være en tidsforskydning mellem, at dyret bliver smittet med rødsyge til, at et sygdoms-symptom ses. Et eksempel på dette er rødsyge-ledbetændelse hos søer og slagtesvin. Der kan gå op til flere uger, fra dyret er blevet smittet, indtil dyret bliver halt, og ledinfektionen bliver tydelig.
Rødsygebakterien er almindeligt forekommende i staldmiljøet, og den findes i alle besætninger. Op til 50 procent af dyrene i besætningen er såkaldte raske smittebærere. Det vil sige, at dyrene huser bakterierne, men de bliver ikke syge af dem. De raske smittebærere udskiller så bakterier til miljøet. Dette sker især via gødning og spyt. Svineri i stier og gødningsophobning generelt i staldsystemet skaber således et højere smittetryk af rødsyge i besætningen. Jo bedre styr der er på hygiejnen i besætningen, jo lavere bliver smittetrykket for rødsyge-bakterien og andre miljø-bakterier.
Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden allerede nu læses ved at klikke her.
Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.
Ikke abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til den.
