Flekslån sikret frem til 2018
Boligejere kan ånde lettet op. Regler, der ville have gjort det svært eller umuligt at udstede et-årige flekslån, er taget af bordet og vil tidligst blive indført i 2018.
Det yderst populære flekslån er sikret helt frem til 2018, skriver Business.dk.
Der har ellers længe været tale om, at flekslånet er truet af nye skrappere regler. Den såkaldte Basel-komité arbejder nemlig på at fastlægge retningslinier for reguleringer af banker.
Retningslinier, som i sidste ende, kunne betyde, at det ikke længere ville være muligt at optage flekslån herhjemme. Men de retningslinier er nu taget af bordet.
Både Finansrådet, Realkreditrådet, Nationalbanken og Finanstilsynet har tidligere advaret om, at de nye retningslinier kunne ramme de danske fleksobligationer.









Kommentarer
Indsend kommentar