På Agromek 2016 kan Quicke fremvise nye fleksible frontvægte, som kan bygges op i moduler.

- Faktisk er vægtene tiltænkt som kontravægt til traktorer med frontlæssere, men i Danmark vil de blive brugt som frontklodser, fortæller Arne Fisker, salgschef hos Ålö Danmark om de nye frontvægte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der leveres tre basis-udgaver af frontvægte på enten 600, 900 og 1.800 kg, og klodsen på 600 kg kan sættes på både 900 og 1.800 kg klodserne, fortæller den danske slagschef.

- Klodserne skiller sig ud ved at være kompakte, da de er fremstillet af støbegods, og de er placeret meget tæt på traktoren.

Arne Fisker fremhæver desuden muligheden for at flytte rundt på klodserne med en palleløfter, da udformingen i klodsernes bund gør det muligt for en palleløfter at få fat i klodserne.