Efter modne overvejelser og efter prøvekørsler i både græs og majs, har Frede Madsen, Egebjerg Maskinstation valgt at investe i en Krone Big X 530 og en Big X 630. Snitterne leveres til den kommende sæson, mens de to Krone TX 560 frakørselsvogne allerede blev lever af Ingemann Larsen A/S til majssæsonen 2018.

- Det har krævet mange overvejelser at skifte fra et mærke, som vi har været tilfredse med og til et nyt mærke. Men jeg føler, at vi med Krone får mere for pengene, og at vi med både NIR-sensor og udbyttemåler får en teknologi, der giver merværdi for vore kunder, siger Frede Madsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

NIR-sensoren måler kontinuerligt tørstofindholdet i afgrøden der høstes, og med udbyttemåleren får kunden et meget præcist tal for, hvor meget ensilage der er bjærget. Kendskabet til både tørstofprocent og indholdet i ensilagesiloen er vigtige parametre, når der skal lægges foderplan og ensilagen skal fordeles til de forskellige dyregrupper.

Udbyttemåleren på finsnitteren skal kalibreres til de forskelige afgrøder, men da de to Krone TX 560 frakørselsvogne begge er monteret med vægt, klares det i marken og uden at høsten afbrydes.

Fint snit

Krone Big X 630 er den største snitter fra Krone, med en snittecylinder der er 630 millimeter bred. Lillebror, Big X 530, er monteret med en tilsvarende cylinder, og netop den smalle snittecylinder var en af årsagerne til at Egebjerg Maskinstation valgte Krone Big X.

- Da vi havde Krone-snitteren på prøve i græs, overraskede den med en meget fin og ensartet snittekvalitet. Jeg blev overbevist om, at der er stor sammenhæng imellem snittekvalitet og bredden på snittecylinderen. Med en smal indføring og snittecylinder er der altid tilstrækkelig med græs til, at indføringsvalserne har godt fat i græsset, så der ikke slipper hele og halve strå igennem snitteren, siger Frede Madsen.

Tilpasset effekt

Grunden til at Egebjerg Maskinstation investerede i to forskellige Krone snitter, var behovet for makismal kapacitet i majssæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I græssæsonen er der sjældent behov for de store finsnittere, og som en speciel future har Krone Big X 630 en speciel eco-mode, hvor effekten reduceres til 530 heste. Sammen med reduktionen af effekten, sker der en tilsvarende reduktion i brændstofforbruget, forklarer Søren Jacobsen, salgskonsulent hos Ingemann Larsen A/S, der har solgt maskinerne til Egebjerg Maskinstation.

I majssæsonen monteres Big X 630-snitteren hos Egebjerg Maskinstation med en Krone EasyCollect majsbord der tager 12 rækker. Den mindre snitter kommer til at køre med en otte rækkers Kemper bord, som maskinstationen investerede i for to år siden.

Længere transport

De to Krone TX 560 er treakslede vogne med en kapacitet på 56 kubikmeter. Det er første gang, at den vestjyske maskinstation investerer i treakslede vogne, og det sker for at imødekomme behovet for en mere rationel transport af specielt majs.

- Kvægbrugene bliver større, og derfor bliver der længere og længere ud til de yderste marker. Med de nye vogne fra Krone kan vi rationalisere transporten, og samtidig læsser de stort set lige så hurtigt af, som de to akslede vogne vi normalt anvender, siger Frede Madsen.