TYSKLAND: På et pressearrangement nær Berlin, har Krone netop præsenteret sin hidtil stærkeste finsnitter og dermed ny topmodel i BigX-serien: 1156 hestekræfter, 5.400 newtonmeter og 22 ton totalvægt i den nye BigX 1180.

Effekten leveres fra en Liebherr motor på 12 cylindre og med 24,2 liter slagvolume.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Arbejdsområdet for motoren er fra 1.400 motoromdrejninger, hvor vi har det store moment på 5.400 newtonmeter, og helt op til 1.900 motoromdrejninger, fortæller Stefan Seifert, produktchef for finsnitter hos Krone.

Selve opbygningen af den nye topmodel i BigX-serien er identisk med de øvrige tre modeller i den store BigX-serie, som skiller sig ud fra de øvrige serie ved at have en indføring med 800 millimeter i bredden.

Markeds største cracker

Krone BigX 1180 bliver verdens stærkest serieproduceret finsnitter til dato, og ikke nok med at Krone viser mange hestekræfter, så viser de også en ny corncracker, som ifølge Krone er den cracker på markedet med den største diameter.

- Valsediameteren på den nye corncracker med navnet OptiMaxx, er 305 millimeter, fortæller Claus Fey, produktchef hos den danske importør af Krone, Brøns Maskinimport.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er hele 22 procent større diameter end den tidligere corncracker, hvilket giver en større overfalde til behandling af materialet på 11 procent.

For at markere, at der er tale om en ny corncracker, så havde Krone valgt at pakke den nye BigX1180 finsnitter ind i sort folie, for på den måde at fokusere på den nye corncracker.

Claus Fey påpeger også, at der med den nye OptiMaxx corncracker giver mulighed for at kører med enten 20,30, 40 eller 50 procent hastighedsforskel på de to valser, som desuden kan leveres i to versioner. Enten med 150 og 175 tænder på valserne eller i en version med 125 og 150 tænder på de to valser.

Ikke behov for større effekt

- Der er desuden overvågning på lejerne i den nye cracker, så chaufføren i kabinen får en indikation om, hvis et leje bliver for varmt, og der er dermed mulighed for at gribe ind, inden det er for sent, og dermed måske redde lejet i crackeren, fortæller den danske produktchef, som også påpeger vigtigheden af en større diameter i forhold til effektforbruget:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I forhold til de nuværende corncracker fra Krone, så kræver den nye OptiMaxx ikke mere effekt at trække til trods for, at den er væsentligt kraftigere. Hemmeligheden liggeri, at den øget diameter giver en større perferihastighed på corncrackeren, og dermed et større flow af materialet videre i systemet. Dermed vil den mer-effekt som bruges i corncrackeren kunne spares ved kasteblæseren.

Lettere at indstille modskæret

Krone kan på den nye BigX-topmodel vise muligheden for at få såkaldte bankesensorer på modskæret monteret.

Det betyder, at maskinen er i stand til automatisk at indstille modskæret mod knivene, når der slibes eller når der skiftes knive i maskinen.

- Det hele foregår på under et minut, så det er en lynhurtig indstilling, påpeger Claus Fey, som dog bemærker, at man stadig har muligheden for at indstille modskæret for panelet på højre forskærm ved højre forhjul.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Teknologi på tuden

På tuden gemmer der sig også et par nyheder på den nye BigX. Krone har videreudviklet deres automatiske læssesystem og kalder det nu for EasyLoad.

- Vi har muligheden for at læsse vognene, mens de kører på siden af finsnitteren, og inden for det næste år vil det også være muligt at få finsnitteren til automatik at fylde vognen, når der køres bag ved finsnitteren, som eksempelvis ved åbning af majsmarker, fortæller Stefan Seifert.

Teknologien kører i en skærm for sig selv i kabinen og vises i farver, som den eneste producent på markedet.

Krone har desuden valgt italinske Dinamica Generale som levenrandør af NIR-sensor teknologi til BigX-serien. Krone kalder teknologien for AgriNIR og nu kan der måles på syv forskellige forhold såsom tørstof indhold, råmateriale, askeindhold og protien.

Artiklen fortsætter efter annoncen