Et nyt projekt vil undersøge muligheder for at indsætte filtre i blandt andet drænbrønde. Arkivfoto.

Filtre skal fjerne næringsstoffer fra drænvand

Et nyt projekt med samarbejdspartnere fra Danmark og udlandet udvikler næringsstoffiltre til at forebygge forurening af naturlige vandressourcer.

Drænfiltre skal opsamle næringsstofferne, inden de ender i søer og fjorde, hvor de giver anledning til algeopblomstring og iltsvind.

Det er målet bag et nyt projekt, hvor forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet sammen med internationale forskere og danske og internationale virksomheder vil udvikle og teste forskellige drænfilterteknologier, der kan rense drænvandet for næringsstoffer. Det skriver Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

På mere end halvdelen af det danske landbrugsareal fungerer dræn og grøfter som motorveje, hvor næringsstoffer uhindret kan transporteres fra marken til vandmiljøet. Ideen er målrettet at opsamle næringsstofferne tættere på kilden.

Forskernes mål er at skabe grundlaget for en vifte af filterteknologier, der kan tilpasses lokale forhold og den aktuelle næringsstofbelastning af kvælstof og fosfor.

Drænbrøndsfiltre

En af de filterteknologier, som forskerne nu påbegynder afprøvning af, er filtre indsat i drænbrønde. Drænbrøndsfiltrene er især målrettet marker med stor risiko for tab af fosfor via dræn.

I første omgang er der fokus på at opsamle fosfor bundet til partikler. Senere følger afprøvning af forskellige filtre, der skal opsamle opløst fosfat fra drænvandet, ligesom mulighederne for at omsætte kvælstof og tilbageholde andre drænvandsforureninger også vil blive undersøgt.

I sidste fase vil omkostningseffektiviteten af drænbrøndsfiltre blive sammenlignet med forskellige typer af konstruerede vådområder, der også afprøves i projektet. Det vil danne grundlag for anbefalinger af drænfilterløsninger tilpasset lokale forhold.

- Vi håber med projektet at udvikle omkostningseffektive drænfilterløsninger, der kan bidrage til at det i fremtiden vil være muligt at forene produktion af fødevarer med målene for miljø og natur, siger seniorforsker Charlotte Kjærgaard fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

m pedersen
8. sep 2010 kl. 18:32

så må man heller få nogle filtre på kloaksystemet også vi skal jo gøre noget for miljøet.I disse tider hvor der kommer oversvømmelser af landbrugsjord og huse der står under vand,da er det vigtig at drænene og vandløb er vedlige holdt for det er jo med til at der ikke kommer så meget udvaskning,det burde være logik for enhver.

Anonymous
8. sep 2010 kl. 08:37

det er da sært så langsomme man er i denne verden for flere år siden skrev jeg her på siden hvordan det er i nit tilfælde i firserne lavede et svane par rede plads i vores sø på et sted hvor det var smald så alt vandet skulle derforbi det er i dag blevet størrer med til følge at vandet på den ene side kan være grønd af alge men på den anden side så ren at man kan drikke det og sådan er det stadig.

Indsend kommentar

Indtast dit navn.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Hvis du indtaster din e-mail får du besked når der er nye svar.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <h1> <h2> <h3> <p>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • You may quote other posts using [quote] tags.

Mere information om formateringsmuligheder

Mollom CAPTCHA (Skift til lyd CAPTCHA)
SPAM sikkerheden sikrer at uvedkomne ikke misbruger Maskinbladet.dk til at udsende reklame eller volapyk-tekst.
Skriv bogstaverne du ser i feltet til venstre; hvis du ikke kan læse dem, gem da formularen og et nyt billede vil blive genereret. Der tages ikke højde for store bogstaver.

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke