I 1978 købte Kurt Landtved en lille gård i fri handel. Det var forrige gang, priserne på landbrug boomede, og han købte dødsboet med 32 hektar og en lille, tom bindestald "fem minutter før højkonjunkturen var forbi", som han husker det i dag.
30 år senere lurede han egentlig på at sælge på toppen, selv om han dengang kun var i begyndelsen af 50erne. Hans børn står ikke til at ville være landmænd, så den nordfynske mælkeproducent skulle gøre sine overvejelser på et tidspunkt.
- Da jeg ville sælge i 2008 var det for at score en gevinst og så fortsætte som planteavler. Men så gik tingene rigtig skævt, og det blev umuligt at sælge. Ret hurtigt sandede finansieringen til, budene fald og det hele lukkede, fortæller Kurt Landtved, som på et tidspunkt droppede tanken om at sælge.
- Det er ikke til at købe dæk til en traktor eller tegne en foderkontrakt, hvis ens gård er til salg, siger Kurt Landtved, som midt i det strandede salg glædede – og glæder – sig over, at han ikke var 20 år ældre og tvunget til at afhænde.
Men den nu 55-årige mælkeproducent begyndte at gøre sig sine overvejelser.
- Jeg vil ikke fortsætte i fuld målestok til jeg er 70 år, og hvis krisen bliver langvarig, tror jeg, det er lettest at sælge en bedrift af denne størrelse ved et glidende generationsskifte, siger Kurt Landtved.
Samtale og analyse
Da han ikke umiddelbart havde en at generationsskifte med, tog han kontakt til Landbrugets Jobservice, som tog sig af annoncering og rekruttering.
Der blev opstillet en profil for ansøgeren, der kom omkring ti ansøgere, og en række af dem var til samtale og fik foretaget en personanalyse hos Landbrugets Jobservice, inden Kurt Landtved blev præsenteret for den, der matchede bedst.
Det var Jacob Nielsen, der er 25 år og uddannet produktionsleder på Dalum sidste sommer. I august begyndte han på Ringegård i nærheden af Otterup.
- Da jeg så annoncen tænkte jeg, at det var den stilling, jeg skulle have. Jeg mente, det var sandsynligt, at jeg kunne vise nogle resultater og så overtage på et tidspunkt, siger Jacob Nielsen, som har overvejet, hvordan han skal komme i nærheden af egen gård.
- Jeg tror, jeg har nemmere ved at vise resultater end ved at snakke mig til finansiering med en bank, lyder hans konklusion.
Ved et tilfælde havde Jacob Nielsen fundet ud af, hvem det var, der søgte en person, som ville deltage i et glidende generationsskifte, men det ændrede ikke ved, at det ikke var Kurt Landtved, der sad på den anden side af bordet, da der var jobsamtale. Det var Peder Top fra Landbrugets Jobservice.
- Jeg var lidt nervøs over, at jeg ikke bare kunne gå rundt og snakke med landmanden, men at vi gik direkte til samtalen hos Peder Top. Men det var en oplevelse. Sådan noget har jeg ikke prøvet før, siger Jacob Nielsen.
Almindelig aftale
Han fik jobbet, for det blev et job. Kurt Landtved og Jacob Nielsen har tegnet en almindelig kontrakt. Det har været begges ønske.
- Ellers havde det været det samme som at færdiggøre en ejendomshandel, siger Kurt Landtved.
- Lige da jeg vidste, at jeg fik jobbet, blev det hele så stort, at jeg sagde, at vi godt kunne indgå en almindelig ansættelsesaftale i første omgang, tilføjer Jacob Nielsen.
Hvad der skal ske videre bliver afgjort, når regnskabet for 2012 og de tre første måneder af 2013 ligger klar.
- Der er jo ikke noget, der pinedød skal være færdigt til en bestemt dato, siger Kurt Landtved.
Op og ned
Det er Jacob Nielsen, der har hovedansvaret for de 290 malkekøer, mens Kurt Landtved står for den overordnede drift og de 270 hektar planteavl. Der er to ansatte og en elev. Jacob Nielsen ved godt, det er en enorm opgave, hvis han skal blive mere end fodermester.
- Her skal lægges mange timer. Min holdning til at overtage går lidt op og ned. Nogle dage har jeg helt vildt meget lyst til at eje det hele, og andre dage er jeg glad for, at det ikke er mig, der sidder med regningerne. Det er første gang, jeg er ude som leder, og i første omgang vil jeg se, om jeg kan det. Jeg vil vise nogle resultater, siger Jacob Nielsen.
Under alle omstændigheder er Kurt Landtved glad for, at han har fået en god fodermester.
- Det falder mig ikke svært at uddelegere opgaver til ham. Det er åbenlyst, at han er skrappere til kreaturer end jeg er. Jacob er bedre til at passe køer, mens jeg er et logistik-menneske, som er bedst til at finde ud af, hvordan man flytter ting fra et sted til et andet, erkender Kurt Landtved.
Godt udgangspunkt
Han er tilfreds med, at han har brugt penge på en mere avanceret form for rekruttering.
- Det er fint, at vi har fået vurderet, hvordan vi passer sammen, siger Kurt Landtved, som er klar over, at der aldrig gives garantier for succes. Heller ikke selv om man gør meget ud af at rekruttere – også til et generationsskifte.
- Uanset om man rekrutterer ved simple løsninger, gennem en forkromet løsning eller den helt dyre fra Mercury Urval, gives der ingen garantier, men chancen for at tingene kommer til at fungere bliver øget, jo mere man gør ud af det. Når man skal træffe beslutninger, må man danne sig det bedste udgangspunkt for at gøre det, men resten er man nødt til at vove, siger Kurt Landtved.
Vise resultater
Jacob Nielsen synes ikke, rekrutteringsprocessen betyder, at han føler et ekstra pres til, at det hele skal ende med, at han overtager alle aktierne i Ringegård A/S, som af skattetekniske årsager allerede er omlagt til et aktieselskab.
- Jeg presser mig selv til at vise nogle resultater. Så må vi se om resten følger med, siger Jacob Nielsen.
Kurt Landtved:
- Hvis Jacob vælger, at han vil være fodermester, men ikke vil overtage, så bliver han ikke sagt op. Så har jeg en fodermester, og så kan det være, jeg skal sælge på traditionel vis. Et glidende generationsskifte er ikke den eneste vej, siger Kurt Landtved.
