Kun Fendt entusiaster kan på udstødningen se, at det er en 939 Vario med SCR.

Fendt tilbage på toppen

Med introduktionen af den nye Fendt 939 Vario, som har en effekt på 390 hestekræfter, indtager Fendt igen tronen blandt de konventionelle traktorer.

For at overholde de nye emissionskrav, der træder i kraft ved årsskiftet, skifter Fendt til en ny og større Deutz-motor i 900-serien. Motoren har en volumen på 7,8 liter og i den nye topmodel, Fendt 939 Vario, yder motoren 390 hestekræfter. Med den nye motor falder den mindste model i 900-serien væk, og serien starter nu ved 240 hestekræfter.

En større volumen er imidlertid ikke nok til at sænke emissionen, og derfor introducerer Fendt SCR-systemet med katalysator og tilsætning af AdBlue. Et system, som også kendes fra den nye Fendt 800-serie.

Transport ved lave motoromdrejninger

Sammen med den nye motor introducerer Fendt en ny gearing af Vario transmissionen. Det betyder, at der nu kan køres transport med 60 km/t ved kun 1650 motoromdrejninger.

De 40 km/t, som er gældende her i landet, opnår den store Fendt ved godt og vel tomgang. Den højere gearing betyder også, at Fendt 900 Vario nu kan køre 40 km/t i det lave område.

Beskytter motoren

Selv en stor traktor kommer af og til ud for, at den presses så hårdt, at motoren dør. Det kan få fatale følger for turboladeren, som stadig løber med mange tusinde omdrejninger per minut, men som ikke bliver smurt, når motoren er død.

For at beskytte motoren og specielt turboladeren har den nye 900-serie en automatik, som frakobler kraftudtaget, når motoromdrejninger falder til et kritisk niveau. Ifølge Fendt reagerer systemet hurtigt nok til at holde liv i motoren og opretholde fuld smøring af vitale dele.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Anonymous
2. mar 2011 kl. 11:36

johndeereboy
du skulle tage og snakke pænt eller lulle r.... fordi john derre ikke kan hold så kan fendt og mf det godt

case IH!
1. okt 2010 kl. 13:06

den nyeste og største JD er 9630 ?

johndeereboy
12. sep 2010 kl. 19:33

FENDT ER FUCKING NOGET LORT.

sg
4. sep 2010 kl. 13:54

Den nye JD skulle efter sigende have over 400 hk med boost og lanceres i 2011

Olsen 84
2. sep 2010 kl. 23:02

Den største nye JD hedder 8345R og har 380 HK 

Johny D
2. sep 2010 kl. 16:46

Er der nogen der ved hvor mange HK den nye John Deere 8360R har?

Indsend kommentar

Indtast dit navn.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Hvis du indtaster din e-mail får du besked når der er nye svar.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <h1> <h2> <h3> <p>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • You may quote other posts using [quote] tags.

Mere information om formateringsmuligheder

Mollom CAPTCHA (Skift til lyd CAPTCHA)
SPAM sikkerheden sikrer at uvedkomne ikke misbruger Maskinbladet.dk til at udsende reklame eller volapyk-tekst.
Skriv bogstaverne du ser i feltet til venstre; hvis du ikke kan læse dem, gem da formularen og et nyt billede vil blive genereret. Der tages ikke højde for store bogstaver.

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke