En traktor så stor, at efterspørgslen er der, før kunderne nogensinde har set den.

- Vi har solgt mange af de nye Fendt 936 Vario, længe inden kunderne har prøvekørt dem, fortæller man hos Agco Danmark, der er importør af Fendt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den store Fendt er langt fra eneste nyhed i det vidtspændende traktorprogram fra den tyske fabrik med stolte aner.

I alt er der tale om 21 nyheder, som for første gang blev vist for offentligheden for et par måneder siden.

Nyhederne dækker over traktorer, der har motorydelser fra 95 til 360 hestekræfter, og for dem alle gælder, at de har Fendts velkendte trinløse Vario-transmission.

På LIB 2006 er der dog ikke kun traktorer på Fendts stand.

For første gang nogensinde på en dansk udstilling bliver der nemlig vist en Fendt mejetærsker. Der er dog allerede solgt Fendt mejetærskere til danske landmænd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På LIB 2006 kommer en mejetærsker med seks rystere og Freeflow skærebord.

Fendt har også mejetærskere med otte rystere i sit program.

Millioner til udvikling

Fendt har brugt knap 570 millioner kroner til udviklings- og testarbejde med de 21 nye traktorer, der også kommer en bred vifte af til LIB 2006.

Det nye program indbefatter fem modelserier.

I 300-serien, som strækker sig fra 80 til 110 hestekræfter, kommer der fire nye modeller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 400-serien fra 115 til 155 hestekræfter er der fem nye modeller.

I 700-serien med sekscylindrede motorer er der fire nye modeller fra 130 til 180 hestekræfter.

800-serien bliver fornyet med to modeller med henholdsvis 195 og 205 hestekræfter.

900-serien får hele seks nye modeller, som strækker sig fra 220 helt op til 360 hestekræfter.

Fælles for alle er, at Fendt i udviklingsfasen har haft fokus på brændstoføkonomien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Baggrunden for det er en ofte overset faktor, nemlig at over 50 procent af omkostningerne i en traktors levetid går til brændstof.

De nye traktorer er alle udstyret med Common Rail dieselmotorer fra Deutz. De er udstyret med AGRex (External exhaust gas recirculation system), der sørger for en præcis nedkøling af udstødningsgassen og tilbagefører en del af den til forbrændingskammeret.

Ifølge Fendt reducerer det brændstofforbruget med op til 10 procent.

De nye motorer er forberedt til at kunne køre på biodiesel, hvilket igen betyder, at der på sigt kan spares penge på brændstoffet.

De helt store

Hidtil har Fendt opgivet deres traktorers hestekræfter ud fra antal nominelle hestekræfter. Men med lanceringen af de nye modeller går man over til at bruge antal maksimum hestekræfter. Det giver nye betegnelser på de enkelte traktorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor hedder den største nu Fendt Vario 936, og den har en maksimal motorydelse på 360 hestekræfter.

Den tidligere topmodel i 900-serien hedder fremover 933 og har 330 maksimalt hestekræfter.

Den nye 900-serie omfatter seks modeller fra model 922 med 220 hestekræfter til 936 med de nævnte 360 hestekræfter.

Bedre kabiner

For at begrænse lydniveauet i kabinerne er skorstenen nu kun monteret på chassiset og har ingen forbindelse til kabinen.

Kabinen er i videst muligt omfang adskilt fra resten af traktoren og monteret på chassisrammen. Den fås med forskellige affjedringssystemer alt efter hvilken model, der er tale om. På de store serier er der tale om et luftaffjedringssystem, som er med til at begrænse lydniveauet og højne komforten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er også blevet arbejdet med forhjulsophænget på 900-serien, så der ikke længere er tale om en decideret foraksel, men i stedet et uafhængigt og affjedret ophæng af hvert af forhjulene, som man kender det fra biler.

Det har blandt andet resulteret i, at 900-serien i Tyskland er blevet godkendt til at køre 60 kilometer i timen på vejene.

Passagersæde er nu også standard i kabinen på alle modeller.

Let og stærk

Den største af de nye Fendt, 936 Vario, med hele 360 hestekræfter har rigeligt med hestekræfter, og med en egenvægt på kun ni ton har den flere, end dens egenvægt umiddelbart betinger.

Årsagen er, at Fendt bygger sine traktorer til at være lette og kompakte. Men for at udnytte hestekræfterne optimalt ved tunge opgaver kan man som ekstraudstyr købe en vægtklods til frontliften på 2.500 kg samt klodser til baghjulene på ét ton hver. Det giver en samlet vægttilførsel på 4,5 ton.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Desuden er dækkene på Fendt 936 gjort et nummer større og er 2,15 meter i diameter på baghjulene og 1,75 meter på forhjulene – hvilket også øger overførslen af hestekræfter til underlaget.

Som standard er Fendt 936 Vario udstyret med frontlift, mens front-pto er ekstraudstyr. Løftekapaciteten på frontliften er 5,6 ton, og på bagliften er den 12 ton.

To versioner

Fendt 900-seriens seks modeller kommer på markedet i to versioner, nemlig en Profi- og en Power-version.

Power-versionen er lidt enklere at betjene med et lidt mindre joystick. De fire hydraulikventiler betjenes individuelt med hvert deres håndtag.

På Profi-versonen sidder et stort joystick, hvormed de seks hydraulikventiler også betjenes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selv forventer Fendt ikke, at Power-versionen vil blive efterspurgt i Danmark.

På standen

Fendt 200 Vario traktor

Fendt 312 Vario traktor med frontlæsser

Fendt 412 Vario traktor

Fendt 716 Vario traktor

Fendt 820 Vario traktor

Fendt 936 Vario traktor

Fendt 6300 C mejetærsker

På testbanen:

Fendt 312 Vario traktor

Fendt 818 Vario traktor

Fendt 936 Vario traktor