Når FC Midtjylland torsdag den 18. februar tager imod mægtige Manchester United på MCH Arena i Herning, kan det næppe overraske, at kampen spilles på dansk græs.

Mere overraskende kan det dog lyde, at når FC Midtjylland skal spille returopgør i Manchester også kommer til at foregå på dansk græs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Begge klubber benytter sig nemlig af den danske frøvirksomhed DLF som leverandør af frø og rullegræs.

Rullegræs i Herning

MCH Arena bliver flere gange i sæsonen eftersået med en græsblanding bestående af topsorter af traditionel alm. rajgræs, men også med rajgræstypen, 4turf®, som udmærker sig ved at være meget hårdfør og robust. Det har skabt stor interesse hos de professionelle brugere af sportsgræs. Det gælder f.eks. også i Frankrig, hvor 4turf® teknologien bliver brugt på EM banerne til den kommende slutrunde i 2016.

Mildt på Old Trafford

På Old Trafford er vinteren mere mild, og her er banen gennem de seneste seks år blevet eftersået med en særlig sportsgræsblanding fra DLF, der er populær blandt mange af Premier League klubberne. Her bliver egenskaber som hurtig fremspiring og etablering, samt stor slidstyrke gennem hele den lange sæson vægtet højt, ifølge Grounds Manager i Manchester United FC, Tony Sinclair, der i 2014 blev kåret til Groundsman of the Year i England.