Det er nu muligt at søge om tilskud til etablering af løsdrift i farestalden.

Som noget nyt kan du søge gennem Tast selv-service. Tilskud gives for at øge dyrevelfærden for søerne og sætte udviklingen mod 100 procent løsdrift i svineproduktion i gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der kan søges frem til den 15. september 2014.

Formål med tilskuddet er at:

- forbedre dyrevelfærden for søerne

- udbrede brugen af løsdrift i farestalde.

Der er i alt afsat 50 millioner kroner under ordningen. Du kan få tilskud til 40 procent af det samlede investeringsbeløb i ny inventar i forbindelse med etablering af løsdrift i farestalden, dog maksimalt 7.000 kroner pr. faresti.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som noget nyt kan du kan søge tilskud til Farestaldordningen via Fødevareministeriets Tast selv-service.

Tast selv-service har været brugt i et par år, blandt andet til Enkeltbetalingsordningen og vil være obligatorisk at anvende fra 1. januar 2015.