Midt i den grønne natur på Midtsjælland startede familien Møller for 70 år siden, noget som i dag har fået internationalt fokus.   

For Mølbro startede som en smedje, men har gennem tiden udviklet sig til at forarbejde 3300 tons stål om året til sliddele til landbrugsmaskiner. Og dem vil man gerne købe rundt om i hele verden.   

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi eksporterer til 40 lande, herunder Indien, fortæller fabriksdirektør Carsten Jensen, mens han  viser Maskinbladets reporter rundt i produktionen.   

Tre erfarne ejere   

Vi er i Broby lidt uden for Sorø, og her har Mølbro ligget siden starten.

Virksomheden var frem til  januar 2018 familieejet. Men en konkurs betød, at de tre ejere: Kaj Pedersen, Peter Hansen og  Peter Pedersen overtog Mølbro, der i dag hedder Mølbro Productions A/S. 

rich-media-2
Mølbro startede som en familieejet smedje for 70 år siden. Nu producerer og sælger virksomheden reservedele til landbrugsmaskiner over hele verden. Foto: Louise Gregersen

- Vi kendte Mølbro som et godt brand, som også var kendt ude i verden. Derfor var vi ikke i tvivl om potentialet, da vi fik mulighed for at overtage det, fortæller den ene ejer, Peter Pedersen.   

Han har selv drevet Thyregod A/S samt Agrometer A/S, og ligesom de øvrige ejere, Kaj Pedersen  Dalbo A/S og Peter Hansen Cormall Agro A/S, har han årelang erfaring i branchen. Det betød da også en del for staben af medarbejdere ved overtagelsen.   

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi så det som en stærk løsning, at vi overgik til tre så erfarne danske ejere og ikke et  udenlandsk investeringsselskab. De tre ejere har et godt ry i branchen og er kendt for stabilitet. De gør, at vi ser lyst på Mølbros fremtid, siger Carsten Jensen.

Medarbejderne er nøglen   

Det er dog alene ejerskabet, der har ændret sig, for mange af de ansatte fulgte med i købet. Og det var helt afgørende for de nye ejere.   

- Det var vigtigt for os som nye ejere, at nøglemedarbejderne fulgte med i købet. For vi så et  kæmpe potentiale i virksomheden, men det var i høj grad på grund af den velfungerende  medarbejderstab, fortæller Peter Pedersen. Det er fra lokalerne i Sorø, at stålet bliver til kvalitets sliddele, og samme sted, de bliver solgt til  landbrug i hele verden. Rusland, Frankrig, England, Tyskland - de ansatte i salgsafdelingen har  styr på kunderne fra samtlige lande. 10 procent af produkterne bliver afsat i Danmark. Resten  ryger til udlandet. For nogle år siden valgte man at tilpasse teamet, så en række administrative funktioner blev  sparet væk.    

rich-media-4
Mølbro forarbejder 3300 tons stål om året fra fabrikken lidt uden for Sorø. Foto: Louise Gregersen

- For os handlede det om at tilpasse os til markedet, men det handlede også om at styrke det  interne samarbejde på tværs af funktioner. Vi har sparet nogle led væk, og det betyder, at  samarbejdet glider på en anden måde mellem salg og produktion, fortæller Carsten Jensen.   

Har kun én kvalitet 

Mølbros sliddele er ifølge Carsten Jensen især efterspurgt på grund af den høje kvalitet.   

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Mølbro er kendt for kvalitet, som er begyndt at blive kopieret, fordi den er så populær, fortæller  Carsten Jensen.   

Og det er medarbejdernes fortjeneste, at man kan levere den kendte kvalitet.   

- Vi kan kun lave den kvalitet, vi gør, fordi der er et team bag Mølbro, som tager enormt stort  ejerskab for det, de laver - både i administrationen og i produktionen, siger Carsten Jensen.   

I en tid, hvor det kunne være fristende at satse på at bringe omkostningerne ned på produktionen  og sælge flere og billigere slutprodukter, er Mølbro kompromisløse når det gælder kvalitet.   

- Vores mål er ikke at være billige, men at være de bedste, når det gælder kvalitet. Man kan sige  det sådan, at Mølbros produkter kun har én kvalitet, siger Carsten Jensen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-7
Mølbros reservedele sælges i 40 lande verden over, herunder blandt andet til Indien. Foto: Louise Gregersen

Robot på vej

Det er ikke planen at udvide fabrikken i Broby, men det er dog målet at producere mere, end man  gør i dag. Det skal blandt andet ske med en ny hjælpende hånd. 

- Vi har bestilt vores første robot, som kommer til oktober. Det betyder for os, at vi er på vej til at  udvikle os i en fremtidssikret retning, fortæller Peter Pedersen, der understreger, at det altså  ikke betyder, at man ønsker at spare på antallet af medarbejdere.

- Håbet er, at vi kan producere mere med det samme antal medarbejdere, vi har nu, siger han.

I løbet af året vil Mølbro styrke salgsindsatsen i udlandet. Samtidig vil de øge synligheden og være  mere tilstede på messer og lignende.

- Vi afsluttede et godt 2018 og i år har vi et budget, der ligger 25 procent over sidste år. Vi er ikke  i mål, men vi er godt på vej. Vi tror på, det bliver et godt år, siger Peter Pedersen.