Det er første gang, at Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer inviterer til økologiske sommermøder. Der er planlagt tre møder, der alle bliver afholdt på spændende, økologiske bedrifter, der lægger hus til arrangementerne. På programmet er en god blanding af rundvisninger, faglige oplæg og politisk debat. Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

Hans Erik Jørgensen, der er formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, glæder sig:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Jeg glæder mig helt vildt til at komme ud og se de spændende bedrifter, dykke ned i de aktuelle økologifaglige temaer og møde en masse landmænd. På møderne vil vi drøfte faglighed og politik ? og netop gøre det samtidigt. For udvikling af økologien handler om faglig dygtighed i de bedste politiske rammer, siger Hans Erik Jørgensen.

Der er masse af faglig viden at tage med hjem, når landets førende praktikere og faglige eksperter på møderne dykker ned i en række af økologiens hotte faglige emner som fx fremtidens gødningsforsyning, langsigtet succesfuld, økologisk planteavl, moderne robotteknologi og fosforudfordringer i den økologiske produktion.

?Der er bare så meget faglig viden i spil ude på de enkelte bedrifter. Det er vigtigt, at vi lader os inspirere af hinanden, og deler vores viden, så vi i fællesskab skaber udvikling,? siger Hans Erik Jørgensen.

Giv din mening til kende

På møderne har man mulighed for at give sit besyv med, når Hans Erik Jørgensen og Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, eller Karen Hækkerup, der er adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, stiller op til debat om, hvordan Landbrug & Fødevarer kan bidrage til udvikling af økologien og sikre god dialog i erhvervet på tværs af produktionsgrene.

-På møderne vil jeg have store ører, for vi vil rigtig gerne høre, hvad landmændene tænker og tage deres input med videre i vores arbejde. For alle skal kunne se sig selv i Landbrug & Fødevarers økologipolitiske arbejde, siger Hans Erik Jørgensen.