NaturErhvervstyrelsen udsteder den 1. december en ændring til bekendtgørelsen om krydsoverensstemmelse. Ændringen består blandt andet af færre krav til udbringningsmetoder for husdyrgødning og en generel dispensationsmulighed fra kravet om gyllealarmer.

Det betyder, at en række krav til udbringningsmetoder for husdyrgødning ikke længere vil medføre træk i landbrugsstøtten

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og som følge af at Miljøstyrelsen i den nye husdyrgødningsbekendtgørelse indfører en generel fritagelse fra kravet om gyllealarmer, bliver krydsoverensstemmelseskravet om gyllealarmer tilsvarende ændret.

Ændringsbekendtgørelsen har været i offentlig høring i perioden fra 22. september til 20. oktober 2015. Ændringen udstedes parallelt med, at Miljøstyrelsen har udstedt en ny husdyrgødningsbekendtgørelse.