John Deere solgte flest traktorer i juni.

Traktorsalg

Få mærker solgte godt i juni

Der var gang i traktorsalget hos John Deere og New Holland i juni, mens der var langt mellem nyregistreringerne hos de andre mærker.

Der blev solgt lige så mange traktorer i juni som i maj, men 106 nyregistreringer er dog noget lavere end i juni 2009, hvor der blev solgt 139 enheder.

Det var især John Deere og New Holland, der trak op med henholdsvis 25 og 24 nyregistreringer. John Deere har med de 25 solgte enheder en markedsandel på 23,6 procent - betydeligt højere end i juni 2009, hvor John Deere kun havde 15,1 procent.

New Holland solgte færre traktorer end samme måned sidste år, men holdt en markedsandel på over 20 procent - i juni 2010 lå den på 22,6 procent.

Fra John Deere og New Hollands fine salgstal er der langt ned til tredjepladsen, som i juni blev besat af CaseIH med 13 solgte enheder. Det er 21 nyregistreringer mindre end samme måned sidste år, hvor mærket havde 24,5 procent af markedet - i juni i år må CaseIH nøjes med det halve.

Valtra tager fjerdepladsen med 12 solgte enheder, hvilket betyder en markedsandel på 11,3 procent. Et lille fald i forhold til samme måned sidste år.

Massey-Ferguson havde en skidt juni med kun ni nyregistreringer mod 13 i samme måned sidste år. Det giver mærket en markedsandel på 8,5 procent.

Nyregistreringer i juni 2010:

John Deere: 25

New Holland: 24

CaseIH: 13

Valtra: 12

Massey-Ferguson: 9

Claas: 6

Fendt: 5

Deutz-Fahr: 2

Lamborghini: 1

McCormick: 1

Same: 1

Zetor: 1

Andre mærker: 6


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indtast dit navn.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Hvis du indtaster din e-mail får du besked når der er nye svar.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <h1> <h2> <h3> <p>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • You may quote other posts using [quote] tags.

Mere information om formateringsmuligheder

Mollom CAPTCHA (Skift til lyd CAPTCHA)
SPAM sikkerheden sikrer at uvedkomne ikke misbruger Maskinbladet.dk til at udsende reklame eller volapyk-tekst.
Skriv bogstaverne du ser i feltet til venstre; hvis du ikke kan læse dem, gem da formularen og et nyt billede vil blive genereret. Der tages ikke højde for store bogstaver.

 

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke