Få inspiration fra tysk landbrug
LandboSyd inviterer på studietur til Sydslesvig.
Turen tager udgangspunkt i bedrifter, der er lidt anderledes end det gennemsnitlige landbrug.
- Vi har bevidst valgt et meget bredt og alsidigt program, så der er noget for både soholdere, smågriseproducenter, planteavlere, energiproducenter og mælkeproducenter, fortæller driftsøkonom og specialist i tysk landbrug Heinrich F. Lüllau.
Deltagerne kører først til en bedrift med 460 out-door søer og hele 5000 kW solceller fordelt ud over seks hektar.
- Det er et kolossalt anlæg, der fortæller lidt om de meget forskellige vilkår, landmændene på hver side af grænsen arbejder under. Herfra kører vi til en anden landmand i nabolaget og ser bedriften med 380 køer, der nu er på vej mod de 5-600. Denne landmand har desuden en investeringsplan for et stort biogasanlæg, siger Heinrich F. Lüllau.
Her vil der naturligvis blive lejlighed til at diskutere for og imod biogas som alternativ til køer.
- Skal foderet i reaktortanken eller til bakterierne i koens vom? Men det er ikke kun en tur, der handler om alternative energiformer, det er i høj grad også en tur med fokus på traditionelt konventionelt landbrug og dyrehold samt økologi.
Du kan se det fulde program på LandboSyds hjemmeside.









undskyld den skulle have været under juletræet