Der har været rigeligt tæsk til den europæiske og russiske hvede i denne dyrkningssæson, og i går der endnu engang hug, skriver Jyske Markets.

Konsulentbureauet FC Stone nedjusterede den russiske høst fra tidligere 70,8 mio. ton til nu 68,3 mio. ton, så der er som forventet meget langt op til sidste års rekordhøst på 85 mio. ton

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kollegerne fra Strategie Grains kom også med en nedjustering af den europæiske produktion af almindelig hvede til 127,7 mio. ton. inklusive durumhvede ventes produktionen nu at ramme 135-137 mio. ton. Samtidig er forventningerne til den europæiske eksport af alm. hvede det laveste i seks år med blot 19,8 mio. tons.

Kvaliteten er tilfredsstilende og med højere proteinindhold end sidste år og i mange tilfælde over 11,5 procent.I går blev afgrøderne handlet lavere på både Matif og i Chicago på grund af hjemtagning af profitter efter de seneste prisstigninger.