EU-samarbejdet er i krise, mener EU-forsker.

Euroen er reddet - men EU er usikker

De 17 eurolande og seks andre lande laver udbryder-taktat. Danmark overvejer stadig.

Euroen består. EU's fremtid er usikker.

Sådan vurdererer EU-eksperter efter, at EU's 27 stats- og regeringschefer natten igennem forhandlede uden at nå til enighed om en ny aftale, der kan sikre økonomisk stabilitet i det kriseramte EU.

I stedet vil de 17 eurolande og seks andre EU-lande gå sammen om en ny traktat. Her forpligter de sig til et finanspolitisk samarbejde, som blandt andet går ud på at stille strengere krav til de nationale budgetter. Det skriver politiken.dk.

- Den fælles mønt er på vej i graven, og den vil man redde - koste hvad det vil, siger professor Marlene Wind, der leder Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, til politiken.dk.

Storbritanniens siger nej til at være med i klubben, meddeler premierminister David Cameron, mens Danmark vil nærstudere aftalen, før der træffes en beslutning, lyder det fra Thorning.

- Nu er det alt eller intet

I Marlene Winds øjne eksisterer der nu et EU i to hastigheder, og som tiden går, kan der blive tale om en decideret sprænging af samarbejdet, mener hun.

Professoren peger på, at landene omkring den nye traktat på sigt sandsynligvis vil indgå aftaler på en lang række andre områder såsom det indre marked - uden om de andre lande.

Derfor anser Marlene Wind det for "naivt" af Cameron, når han siger, at Storbritanniens adgang til det indre marked fortsat er sikret, selv om hans land står uden for den nye aftale.

- Nu er det alt eller intet. Man kan ikke lade som om, at man er med. Derfor bliver Danmark udfordret og Thorning får kæmpe ballade, hvis hun siger, at vi skal med i den nye traktat uden en folkeafstemning«, siger Marlene Wind til politiken.dk.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Anton Boilesen
9. dec 2011 kl. 20:51

Jeg synes at det kunne være spændende hvis økonomien i EU blev styret mere centralt. Jeg er som landmand klar til at lade EU overtage den overordnede kontrol af landets økonomi. Det vil på sigt forhåbentlig give mere ens konkurence/regler til os landmænd i EU. Og så må en hel del af den offentlige administration og kontrol blive sat under pres og vi vil så formentlig blive tvunget til et mere ens niveau. For os borgere vil landene måske på den måde blive mere sammenlignelige. 

 

KK
9. dec 2011 kl. 14:15

 

 

Ja men er det ikke ligemeget om vi kalder den Krone eller Euro, Kronen er jo bundet op på Euroen

kk

Henning Nielsen
9. dec 2011 kl. 13:32

 Ja, der bliver ballade, hvis vi går med i en ny traktat uden folkeafstemning. Politikerne er syge for at komme med rundt om bordet, selvom vores interesser varetages bedst udenfor - det viser kronens styrke i dag. Man vil gøre alt for at undgå en folkeafstemning

gdr
9. dec 2011 kl. 12:59

Jeg kan kun give jer ret, vi er forskellige, ja selv vejret er langt fra ens, og af samme grund kan befdolkninger heller ikke være ens uanset hvad der bliver sagt og gjort i EU.

Finn Nielsen.
9. dec 2011 kl. 12:04

 Erik, hatten af for din måde at sige tingene på, og det er faktisk hver gang du gør det her med kløgt.

Erik Deltid
9. dec 2011 kl. 11:26

Er det så fedt at være med i den store gryde?

Jo større gryden er, jo sværere er det at røre rundt, uden at noget af indholdet brænder på. Og det, som er brændt, kan give en forfærdelig afsmag på resten.

Spøjst at det er så p....ulovligt med karteller, medens EU ved Djævelens vold og magt skal ensrette alle, selvom vi har vidt forskellige historier, kultur, klima og andre muligheder for at klare dagen og vejen. Jeg nægter simpelthen at tro på, at Hr. og Fru Kakkelbord i Grækenland, Holland, Polen og Finland ser ens på de fleste ting, ligesom jeg heller ikke tror på, at det vil ske indenfor en overskuelig fremtid. Vi er forskellige og HURRA for det. Ellers bliver hverdagen da noget ensformig og kedelig.  Nogen er nu engang til moderen og andre til datteren.........

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke