EU skal være bedre til at tage ved lære af dårlige erfaringer i landbrugspolitikken. Samtidig skal EU være bedre til at kommunikerer gode budskaber ud omkring den fælles landbrugspolitik og ulandene. Det fastslog direktør Paul Goodison fra Det europæiske Forskningscenter for landbrug i Bruxelles, da han talte ved udviklingskonferencen i København.

Poul Goodison brugte EU's sukkerreform som model for, at en reform ikke altid er den optimale løsning. Reduktionen af sukkertilskuddene til EU's sukkerroerdyrkere havde medført et så stort fald i produktionen i EU, at der var opstået mangel på sukker i EU, og at prisen derfor i en periode var steget for forbrugerne.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Desuden havde reformen ført til en meget stor koncentration med få ejere af sukkerindustrien i verden, og i forhold til ulandene havde den ikke givet den ønskede effekt med at hjælpe alle sukkerørsproducerende ulande til at eksportere sukker til blandt andet EU.

Han sagde videre, at en fjernelse af sukkerkvoterne i EU på længere sigt ville reducerer priserne. Han mente, at sukker fra roer ville falde med op til 10 procent og på rørsukker op til 6 procent .  Fjernelse af sukkerkvoterne ville på længere sigt liberalisere verdenshandelen med sukker yderligere til gavn for WTO-forhandlingerne og ikke mindst til gavn for  producenterne i Afrika, som allerede i dag eksporterer 60 procent af deres produktion til EU landene

Uenighed om GMO

På konference blev der fra et par tilhører spurgt om brugen af GMO i hele spillet om landbrugsreformer og ulandshjælp. Men der var ingen i det stor panel, der turde svare på spørgsmålet.

Men direktør i EU's afdeling for landbrug og landdistrikter Dr. Leonard Mizzi sagde til Maskinbladet, at det var et meget følsomt spørgsmål. Han selv var ikke i tvivl om, at GMO kunne løse en lang række problemer omkring en forøgelse af fødevareproduktionen. Men i både ulandene og internt i EU var der meget blandende holdninger til brugen af GMO. På det kommende møde i marts i EU om GMO forudså han en voldsom debat, men om man kunne nå et kompromis var han i tvivl om.