EU-ret dømmer mælkepolitikken ude
EU's Revisionsret påpeger i en ny rapport alvorlige problemer i EU's politik på mælkeområdet. Retten mener, at de liberaliseringer, som et land som Danmark kæmper hårdt for, har gjort mere skade end gavn
EU's Revisionsret leverer i en ny rapport alvorlige hug til Danmarks og andres ønske om et mere liberalt mælkemarked. Udfasningen af mælkekvoterne leder til overproduktion og større pres på EU-budgettet, konkluderer den.
Revisionsrettens job er at sikre, at EU's politikker lever op til det, de er sat i verden for, og at de gør det på en måde, som ikke fører til spild af skatteborgernes penge.
På mælkeområdet gælder det blandt andet om at skabe prisstabilitet, gøre EU-mælk konkurrencedygtig og sikre producenterne en fair levestandard. Og ifølge regnedrengene i Luxembourg er politikken på alle tre områder slået fejl.
Revisorerne mener, at mælkekvoterne er for høje i forhold til, hvad markedet kan absorbere, og at det leder til en konstant overproduktion finansieret af fællesskabet.
- Den gennemsnitlige indkomst for mælkeproducenterne har kun kunnet holde sig oppe over de sidste ti år, fordi der har været en konstant forøgelse af produktiviteten, højere støttebeløb og fordi et meget stort antal bedrifter er forsvundet, sagde Julius Molnar fra Revisionsretten, da han præsenterede rapporten i Bruxelles.
Fald i antal producenter
Alene i de 15 "gamle" EU-lande er over 500.000 bedrifter blevet nedlagt mellem 1995 og 2007, hvilket er flere end halvdelen.
Og rapporten fremhæver, at faldet i antallet af producenter fra især de fattigere egne i EU kan få uheldige konsekvenser for regionerne. Mens den stadig større koncentration af mælkeproduktion i visse områder kan give betydelige miljøproblemer.
EU's udgifter til at støtte mælkeproduktionen er eksploderet gennem de sidste år og er vokset fra 2,75 milliarder euro i 2005 til 4,5 milliarder i 2007, hvis man medregner den direkte støtte. Samtidig udgør støtten en større del af indtægterne for mælkeproducenterne.
I Danmark udgjorde EU-støtten i 2000 18 procent af indtjeningen hos den gennemsnitlige mælkebonde. I 2006 var dette tal vokset til 31 procent, viser rapporten.
Produktion til hjemmemarkedet
Revisionsretten opfordrer også EU til at se i øjnene, at man ikke kan være spillere på verdensmarkedet, men snarere skal koncentrere sig om produktion til hjemmemarkedet.
Siden mælkekvoternes indførsel i 1984 er EU's rolle som global spiller gået støt ned ad bakke, konkluderer rapporten. Smør og mælkepulver fra EU er kun konkurrencedygtigt, når priserne er meget høje. Derfor bør EU kun satse på at eksportere højkvalitetsprodukter som for eksempel ost.
EU producerer i omegnen af 138 millioner ton mælk om året til en værdi af omkring 41 milliarder euro.
Det er meget rigtigt som Bent H. Bertelsen skriver, at mælken skal produceres, der hvor den er bedst og billigst. Spørgsmålet er, om mælken også er bedst, hvor den er billigst og om produktions vilkårene er de samme. Jeg mener også at kvoten burde afskaffes og at vi burde producere mælk under markedsvilkår. Det vi ser, er at der er store forskelle på rammevilkårene, i de forskellige lande. Hvilket betyder at der er stor forskel på omkostninger, pr. produceret liter mælk i de forskellige lande. Der er store forskelle på de politiske krav. Vi ser også at i takt med at indtjeningen falder, er der lande der er mere velvillige til at støtte økonomisk op om deres landmænd end andre. Det kan hurtigt skabe en kunstig pris på et produkt som ikke er bæredygtigt, men som holder liv i nogle urentable produktioner, der skaber et ulige vægtigt marked. E.U. bliver nødt til at forholde sig til den situation, hvilket man indtil videre ikke har gjort tilfredsstillende. Hvis man tillader nationale støtteordninger, tillader man også en hvis form for markeds styring, hvilket er absolut en stor ulempe, for de landmænd der ikke bakkes op, af deres respektive regeringer, hvilket er tilfældet i Danmark. Derfor er vi fortsat nødt til, at bibeholde en form for produktions styring, som alle E.U. lande kan bakke op omkring. Jeg tror også at det efterhånden, er gået op for de fleste. Der skal gælde de samme vilkår overalt i Europa indenfor landbrug. Kun på den måde kan vi producere bedst og billigst. Hvis det sker, har de Danske mælkeproducenter intet at frygte. Vi er til enhver tid konkurrence dygtige, under de samme produktions vilkår.