EU opgiver enemagten over GMO'erne
De europæiske landes problematiske forhold til GMO'er får nu EU-Kommissionen til at foreslå at give hvert enkelt land muligheden for at sige ja eller nej til at plante de omstridte genmodificerede organismer.
Det sker, efter man på 12 år kun har kunnet blive enige om at godkende to GMO'er til dyrkning, blandt andet fordi seks lande har valgt helt at forbyde GMO-dyrkning, selv om det strider mod EU-reglerne. Over for dem står en anden række lande, som enten allerede dyrker de to GMO'er eller ikke vil afskære sig fra det, hvilket gør, at forhandlingerne blandt EU's ministre uvægerligt ender med at gå i baglås.
Med den nye nationale nødbremse håber Kommissionen på, at flere af de skeptiske lande vil være villige til at slippe flere GMO'er gennem nåleøjet, når de først har fået grønt lys fra det europæiske fødevaresikkerhedsagentur, EFSA, fordi landene ikke selv er tvunget til at lade deres landmænd dyrke dem. Selv om EU-Kommissionen ikke er meget for at indrømme det.
- Det her er ikke en byttehandel, hvor vi giver mere fleksibilitet i bytte for en mere fleksibel holdning til godkendelse, bedyrer John Dalli, der er EU's sundheds- og forbrugerkommissær.
- Men gennem de sidste mange år har der aldrig været enighed i Ministerrådet om GMO, og det viser, hvorfor vi bliver nødt til at se på reglerne, siger han.
Han påpeger, at man samtidig vil gøre mere ud af både godkendelsesprocessen og opfølgningen efter plantning, så man kan gribe ind over for eventuelle uforudsete problemer.
- Vi er ikke for eller imod GMO'er. Men i denne verden er de allerede virkelighed, understreger han.
Positiv over for forslaget
Fra dansk side er fødevareminister Henrik Høegh (V) forholdsvis positiv over for takterne i Kommissionens forslag. Og uden at have haft mulighed for at studere udspillet, erklærer ministeren sig enig i ideen om, at landene selv skal have mulighed for at bestemme. Og han mener, at man fra dansk side skal holde sig åben og vente på, at der kommer en GMO-afgrøde, som man kunne få glæde af herhjemme. For eksempel én der gav miljømæssige fordele.
- For mig er det vigtigt, at vi ikke bare siger totalt nej. Det vil være at skyde os selv i foden. Også fordi vi har nogle store biotekvirksomheder som for eksempel Danisco og Novo, der eksperimenterer med GMO'er, siger Henrik Høegh.
Kritikken hagler ned
Imens hagler kritikken ned over forslaget fra de grønne organisationer.
- Enkelte landes forbud kan ikke erstatte videnskabeligt fornuftige sikkerhedsprocedurer på EU-niveau. For GMO-kontaminering stopper ikke ved de nationale grænser, siger Stefanie Hundsdorfer fra Greenpeace.
- Vi opfordrer landene til at afvise aftalen, som den ser ud nu. Indtil medlemsstaternes krav om en fuld reevaluering af risikoen ved GMO-afgrøder er blevet mødt, bør der indføres et stop for godkendelse af nye GMO-afgrøder, siger Mute Schimp fra Friends of the Earth.
Det er første gang, at EU giver magt tilbage til medlemsstaterne på denne måde. Og det huer heller ikke alle. Lederen af de liberale i Europa-Parlamentet Guy Verhofstadt advarer om, at det kan give problemer for samarbejdet mellem EU-landene, hvis man har forskellige regler.
- Hvad end ens holdning er til fordele og ulemper ved GMO'er, så er spørgsmålet af fælles europæisk interesse og bekymring. Og derfor kræver det en fælles tilgang blandt alle medlemsstater, siger Guy Verhofstadt, der advarer om, at det kan gå ud over samhørigheden i både den fælles landbrugspolitik og det indre marked.
Kommentarer
Indsend kommentar