Lavere told på visse korn-kvaliteter skal medvirke til at sænke priserne.

EU-lempelse af straftold skal give fald i kornpriserne

EU-Kommissionen dropper importafgifter på foderbyg og hvede for at imødegå de høje kornpriser.

Af Rikke Albrechtsen, Bruxelles

Hvede og foderbyg fra lande uden for EU skal ikke længere have bundet en straftold i halen, før de må komme ind på de europæiske markeder. Det besluttede EU-kommissær Dacian Ciolos i dag, torsdag den 17. februar, bakket op af unionens 27 medlemslande. Det sker særligt for at få reduceret de europæiske foderpriser, der er vokset voldsomt den sidste tid på grund af faldende udbud.

- Jeg håber, at dette forslag vil kunne reducere spændingerne på de europæiske kornmarkeder. Så længe priserne forbliver høje på både verdens- og EU-markedet, har vi en forpligtelse til at gøre, hvad vi kan for at hjælpe til med at lette situationen indtil slutningen på forretningsåret, siger landbrugskommissæren.

Det sker, efter en voldsom lobbyindsats fra europæiske foderproducenter, der frygter, at de høje priser vil lede til, at flere landmænd bliver nødt til at skære ned i deres besætninger.

Lettelserne gælder for blød hvede af lav- og mellemkvalitet og for foderbyg, der normalt er belagt med en straftold på respektivt 12 og 16 euro pr. ton. Durumhvede og højkvalitetshvede blev allerede undtaget sidste år. Det kan betyde, at det kan blive interessant for lande som Australien og Canada at sælge korn til EU.

Lempelsen træder i kraft i næste uge og vil gælde til udgangen af juni.

 


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Søren Ilsøe
18. feb 2011 kl. 01:11

En afgift på sølle 8,9 kr/hkg betyder ikke en disse i det spil (5,5% af prisen)!

Hans Nielsen
17. feb 2011 kl. 22:21

Her ser vi hvorledes fordelen ved EU landbrugspolitik: Eu´s toldsatser og opkøb til lagerbeholdninger er med til at stabilisere priserne. Fødevareproduktion er alt, alt for vigtigt til at overlade til markedets kræfter. Men det er samfundet der er kommet til denne erkendelse, husk det kære EU-tvivlere.

mvh

Hans Nielsen

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke