Markbrug

EU-lande uenige om GMO-soja

Flere EU-lande har afvist at sige god for nye former for GMO-soja, som den danske regering ellers bakker op om. EU efterlyser ny godkendelsesordning.

Skal det være lovligt at importere og markedsføre GMO-soja inden for EU's grænser?

Det spørgsmål har i flere år delt unionens medlemslande, og diskussionen er nu vendt tilbage, efter en række medlemslande i mandags nægtede at give import- og markedsføringstilladelse til to nye genmodificerede sojaprodukter i EU. Det skriver altinget.dk.

Man har fra dansk side valgt at sige god for en ny type GMO-soja - den såkaldte "sojabønne 356043" - som bliver produceret uden for EU's grænser. Forslaget kom fra Europa-Kommissionen, og ifølge den danske regering var der hverken "fagligt eller juridisk grundlag for at modsætte sig en godkendelse". Men beslutningen mødte hård kritik fra flere naturforeninger og økologiorganisationer, og nu viser det sig, at flere EU-lande heller ikke deler det danske synspunkt.

Det var ikke muligt at få et kvalificeret flertal for eller imod de GMO-forslag - heriblandt sagen om "sojabønne 356043" - der i mandags blev behandlet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH). Derfor ryger forslagene nu videre i det politiske system, hvor de kommer til afstemning i appelkomitéen. Hvis der heller ikke kan træffes beslutning her, går sagen til Kommissionen, som beslutter, om sojaen skal godkendes eller ej.

Og netop den proces har medført intern kritik i EU. EU baserer nemlig godkendelsesproceduren på baggrund af videnskabelige undersøgelser, men det er der flere medlemslande, der ikke vil acceptere på grund af socioøkonomiske og etiske årsager. Derfor trækker sagsbehandlingen så lang tid ud, og en af rapporterne lagde derfor op til, at godkendelsesordningen skal gøres mere effektiv.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke